Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen. I. (L. Holberg. 1737)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gemenligen reflecterede paa Duelighed og Arbejdsomhed, saa at hos
dem en duelig Sømand og fornuftig Kjøbmand, skjønt han aldeles
intet besad, hvormed han kunde charmere et ungt Fruentimmer,
blev præfereret den galanteste, artigste og fornemste Frier,
hvorpaa jeg har seet adskillige mærkelige Exempler i min Tid i Bergen.
Det var at ønske, at denne fortræffelige Sædvane havde altid været
holdet vedlige; men der er paa en Tid af 20 Aar gjort temmelig
Skaar derudi, saa at Bergen nu omstunder ligner sig ikke selv mere
udi Sæder og derfore maaske ej heller udi Velstand. Og kan denne
Uheld tilskrives visse fremmede Personer, der have indført Vellyst
og fremmede Moder, ruineret sig selv med hele Familier ved daarlig
Handel og, det som mest er, forvendet Indbyggernes gamle og
priselige Levemaader, som i mine Tanker ikke lidet have
contribueret til denne Stads Velstand og Conservation. Saa at det er
gaaet udi dette Seculo til med denne Stad som med de fleste
hollandske Stæder, hvilke man overalt ser at vanslægte fra deres
Forfædres Simplicitet og forfalde til Stads og saadanne Levemaader,
hvoraf fornuftige Folk ingen god Virkning ominere sig. I min
Skole-Gang begyndte man alt med Baller og alamodiske
Assembleer at omstøbe Indbyggerne, og har jeg siden fornummet, at den
borgerlige gamle Klædedragt ganske er afskaffet.
Jeg har tilforn viset, at Bergens Indbyggere ingen Nation mer
have efterfulgt udi Skik og Levemaade end den hollandske, saa at
end ogsaa de fleste Spil og Leg blandt Ungdommen ere hollandske,
som at svømme og dukke under Vandet, at lade flyve Drager i
Luften og at rende paa Skøjter, og det med saadan Behændighed
og Kunst, at jeg aldrig paa noget Sted har seet slige Exercitier
udi større Fuldkommenhed. Med de gode hollandske Sæder ere
ogsaa indbragte adskillige onde, saa at unge Personer øve visse
Licencer, som er altfor republikanske. I min Skole-Gang var det
ikke rart at se et Kirke-Sogns Ungdom at føre Krig med et andet,
iligemaade at den hele latinske Skole har bevæbnet sig nu mod
Garpe-Geseller og Junger paa Bryggen, nu mod Styrmands-Skolen.
Saaledes var det sidste Aar, jeg gik udi Skolen, den hele Stad
bragt udi Allarm formedelst en Tvistighed, som var rejset imellem
latinske Skole og Garperne, saa at det kom til en Slags Bataille,
som jeg selv bivaanede. Og formerede da Styrmands-Skolen det
tredje Korps, for at give Agt paa Krigens Udfald. Saasom
saadanne Krige gemenligen afgjordes med tørre Hug, saa bekymrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
