- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
388

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildefiske paa Bergenskysten. I. (Ivar Aasen. 1854)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fiskerierne, som alles Opmærksomhed er henvendt paa, og som
paa en vis Maade sysselsætte baade Fiskere og Ikke-Fiskere ligefra
de yderste Havskjær til de inderste Fjordbygder. Allerede tidlig
paa Vaaren begynder man at forberede sig hertil; man lægger Lag,
det er bestemmer, hvilke Personer der skulle være sammen i et
Følge; man sætter sine Baade istand; man binder Garn og Not;
man retter og bøder paa alle de gamle Redskaber, som endnu
kunne lade sig bruge. De, som bo længst fra Havkanten, forsyne sig
med Levnetsmidler for en lang Rejse og begive sig derpaa ud for
at være paa Fiskestederne til den sædvanlige Tid. Den rette Rørelse
begynder imidlertid først, naar et eller andet Tegn til Fiskens
Nærmelse er opdaget; thi da strømme naturligvis alle til det betegnede
Sted og kappes om, hvem der kan faa den bedste Plads.

Paa denne Maade kan et Sted, som ikke just af Naturen syntes
indrettet til nogen Samlingsplads, for en Tid blive besøgt af en
overordentlig Mængde Mennesker. De nøgne, stenrige Næs og
Holmer ved Stavangers Kyst blive saaledes pludselig befolkede af
en meget blandet Skare fra de forskjellige Egne i det sydlige Norge.
Den uvenlige, vejrhaarde Kyst paa Nordmør og Søndmør bliver et
Samlingssted for Hovedstyrken af den mandlige Befolkning fra de
indenfor liggende Fjorde. De trange Bugter og knudrede
Landtunger under Lofotens høje Klippevæg blive ligeledes et
Samlingssted for en meget anseelig Mængde Folk fra alle de nordenfjeldske
Egne, saa at de mange Huse, som staa tomme og færdige til at
modtage disse Gjæster, blive for en kort Tid mere fulde, end et
Hus burde være.

Det er imidlertid ikke det samme Fiskeri, som drives paa alle
disse Steder. Ved den nordlige Kyst har man sædvanlig kun
Torskefiskeriet; ved den sydlige har man derimod Sildefisket, og
det er dette sidste, som vi her ville betragte. Det plejer at begynde
noget tidligere end Torskefisket og er sædvanlig i fuld Gang i
Januar Maaned. Den Sild, som kommer til Landet paa denne Tid,
er den saakaldte Vaarsild eller Storsild, en Fisk, som synes skabt
til Føde for de aller forskjelligste Skabninger, og som derfor idelig
bliver forfulgt og efterstræbt, hvorsomhelst den viser sig. Under
hidsig Forfølgelse af Hvaler og andre Sødyr kommer den paa sin
bestemte aarlige Gang imod Landet, og her møder den da et ganske
alvorligt Angreb fra en anden Kant. Naar man ved, at der i en
Række af Aar har været udskibet over 500,000 Tønder Sild aarlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free