Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildefiske paa Bergenskysten. II. (Elisabeth Welhaven. 1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II.
(Af Elisabeth Welhaven.)[1]
Langs Stranden, som vi drog forbi, tæt ved Kinn, holdt flere
Fiskere sit Morgentoilette; bag hver stor Sten paa Stranden stak
et Hoved frem, som med nysgjerrige Blikke betragtede os. Det
saa næsten ud, som om alle disse Stene vare ifærd med at
forvandles til Mennesker. Det var Søndagmorgen, og Fiskerne holde
en fuldstændig Klædeskiftning hver Kirkedag. En bidende kold
Havgufs strøg nu over Vand og Strand, det isnede gjennem En,
og her ude i fri Luft var mange af Fiskernes Paaklædningsværelser.
Den Mængde Mennesker, som rejste til Havøerne i Vaarsildefisket,
maatte, paa den Tid, her tales om, indstuves i de ynkeligste
Soverum, omtrent som Silden i Tønden. I Regelen sov de staaende,
med sin nærmeste Nabos Ryg til Hovedpude. Plads til at skifte
Klæder var ikke til at tænke paa. Naar de kom til Hus efter sit
Dagsvirke, vaade eller tørre, sov de i sin Udedragt. Denne
Søndag holdtes Gudstjeneste ved Kinn. Kirken er bygget ved Foden
af et højt Fjeld, der er som en beskyttende Væg for den. Det er
en vakker Kirke med tykke Stenmure; den skal efter et Sagn være
opført i Kristendommens første Tider.
Landet er træbart og dystert. Blomster og Græs faa aldrig
rig Væxt her; thi den Saltvandsdug, som Havstormene drive ind
over Engene, ødelægger de fine Væxter. Selv Beboerne af disse
Øer bære Mærke af det stride Vejr. De vænne sig fra den tidlige
Barndom til at byde Stormen Trods, og de fleste ere foroverbøjede
og have en vis skjæv Gang.
Da den samlede Almue kom fra Kirken, alle iførte samme
Slags mørkfarvede Klæder, afgav den et mørkt, ensformigt Syn.
Bønderne langvejsfra bar ikke sin Hjembygds Kirkedragt. Hele
Folkeskaren var i Sømandsklæder. Rundt om paa Holmer og Skjær
sad store Flokke Søfugle; deres smukke Fjær skinnede i Sollyset;
de vare ligesom ordnede til Tog. Enkelte sejlede som Udsendinge
omkring i Luften og skuede forventningsfulde viden om.
Ud paa Eftermiddagen udvidede den sorte Sky ved Horizonten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
