- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
394

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildefiske paa Bergenskysten. II. (Elisabeth Welhaven. 1870) - Kystbillede. (J. S. Welhaven)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det var et storartet, gribende Syn: det oprørte Hav, Skjærene
og Holmerne fjernt og nær overskyllede af Bølgerne, som brød sig
over dem med høje, hvide Skumtoppe, der kastedes i Dybet som
Sneskred fra en Fjeldkam. Den sorte Sky i Horizonten, der havde
været som et Signalflag om Uvejret, havde kantet de af Stormen
jagede Skyer med sin mørke Farve og var nu ikke mere at se.
De mægtige Styrtsøer, som kom bragende og skummende ind længst
ude fra Havgabet, lignede kjæmpende Hvaler, som ildske opkastede
sin Fraade. Over Land drev Søraaken ind som en tæt Regn, og
under det strideste Stormtag var det, ligesom Bølgerne strøges glatte;
da er det paa det vildeste, og da heder det «Stormen ryker».
Baadsplinter og Tørvstykker fra Hus- og Nøstetage hvirvlede
omkring i Luften, og store Garnmasser, fyldte med Sild, kastedes hid
og did. Flere af Fiskerne, som saa denne sin Fangst suget ned i
Dybet, kastede sig fortvivlede ned paa Jorden. Andre fore, drevne
af Frygt og Gru, ned til Baadene, for endnu en Gang at gjøre et
Forsøg paa at redde Garnene; thi med Tabet af disse sank alle
deres Forhaabninger i Afgrunden.

En Havsul, den største Søfugl paa disse Kanter, kjæmpede
sig ind fra Havet, for at søge en Klipperevne til Skjul. Dens
udspændte Vinger stred mod Stormtaget; den drev som et Skib for
Toug og Takkel, uden Evne til at styre sin Vej. Den strakte sin
lange Hals ud og udstødte i Følelsen af sin Afmagt et vildt Skrig,
der blandede sig sælsomt med Drønet af, Storm og Bølgegang.

*



Kyst-Billede.

(Af J. S. Welhaven.)

*



Fjeldene trække sig her tilbage,
Havet staar vidt i Fjordbrynet ind;
Aftnen er rolig, der bæres kun svage
Luftninger hid fra den døende Vind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free