Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystbillede. (J. S. Welhaven)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Soløjet synker mod Himmelranden,
Smaabølger nynne endnu og gaa
i gyngende Leg under Klippestranden.
Men længere ude er Søen et Teppe
af rosenrød Silke, saa glat, at der neppe
øjnes en Fold eller Rynke derpaa.
Den klareste Kveld omgiver mig her.
Kun hist, hvor Havet med Himlen mødes
paa det fjerne Dyb, hvor Taagerne fødes,
maler sig mattere Aftenens Skjær.
Øer og Holme med sortladne Sider
er samlede her, lig sovende Hvaler;
over de hævede Ryg-Linjer glider
en flygtig Glands, medens Solen daler.
Ørnen, der søger sit natlige Hjem,
sejler et Øjeblik hen over dem
og vender sig atter mod Landet og svinger
i sagte Flugt de mødige Vinger.
Hvor frisk er Luften, hvor let og sval!
Havets Aande sig mildt bevæger
og svæver mod Stranden og vederkvæger
den lumre, slummer-betyngede Dal.
Den ensomme Fyr paa den stejle Kyst
ser drømmende ned paa tangdækte Stene;
thi gjennem dens let bevægede Grene
gaar Aandedraget fra Havets Bryst.
Og dybt i Sjælen, til Tankernes Rige,
gaar Havets Aande og vejrer hen
Rummets og Tidens hemmende Skranker.
Og derfor de blegnede Minder stige
af Aftenens Skjød og faa Liv igjen
og forme sig klart for de dvælende Tanker.
Jeg staar paa Næsset, hvor Bautastenen
hæver sig rank over mosede Tuer.
Det knejsende Gjenfærd paa Heltescenen
sit Billed i Bølgernes Leg beskuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>