Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystbillede. (J. S. Welhaven)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bølgerne nynne den gamle Sang,
som dengang Vikingen vilde lande
og søgte mod Stranden, mens Luren klang,
og sank ved Næsset med kløvet Pande.
Se, denne Scene er uforandret, —
her kjendes kun Vexel af Ebbe og Flod.
Det er, som om intet Fjed havde vandret
paa Kysten her, siden Slaget stod.
Med Kjæmpen er Egnens Daad begravet;
og søger du Tegn efter syslende Hænder,
da ser du kun et, — og din Tanke vender
tilbage til Bautastenen ved Havet.
Ved Havet er Vikingen lagt i Jorden;
thi her kan Bølgerne vække hans Aand
og dysse den atter i dyben Dvale, —
her stiger han op med Øxen i Haand,
naar Nætterne falde klare og svale, —
her skuer han vidt over Stranden og Fjorden.
Kjender du Kveldulf? — Han staar for mit Blik,
mens Dag-Stjernen slukkes, og Havet sover;
har var en Viking, hvis Rygte gik
til fjerne Strande paa blodige Vover.
Paa det gyngende Hav og i Holmgangs-Dyst
han prøved sit Mod og sin arvede Klinge;
den stærke Higen, der laa i hans Bryst,
rugedes ud under Dragens Vinge.
Tilsidst, da Rigdom og Sejer var vunden,
og Hjemveen hvisked om Dalenes Ro,
da steg han af Dragen og fæstede Bo
ved Klippestranden paa Odelsgrunden.
Der virked han trolig den ganske Dag
og plejede Raad med Grander og Gjæster.
I Tale og Daad var han alles Mester,
og Lykken smilede til hans Tag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
