- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
401

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. I. (O. Arvesen. 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tun, ser man somoftest Kjør, Svin, Faar, Gjeder, Heste og øvrige
tamme Husdyr vandre om iblandt hinanden, og, det er da let at se
paa alle deres Bevægelser og især paa deres Staaen og Gaaen saa
nær henne ved Husdøren som muligt samt paa deres længselsfulde
Brølen, Brægen og Grynten op og ned langs Døren fra Klinken
mod Tærskelen, at de alle besjeles af et og det samme Ønske, det
nemlig efter gammel Vane at slippes ind til Familien, for der at
delikatere sig med et eller andet Extra. Og venter man et
Øjeblik, saa nyder man da ogsaa det skjønne Syn at se idetmindste
en Del af Forsamlingen slippes ind for at nyde Levningerne af
Familiens Maaltider eller for samtidig med denne at nyde Affald af
det Kogte og Stegte og andre Rariteter.

Med alle sine Skyggesider har Sogningen dog ogsaa mange
Fortrin. Saaledes vil jeg blot anføre hans Gjæstfrihed; for den er
han viden berømt, og han fortjener vistnok den Berømmelse.
Uagtet han vel altid tager, hvad han kan faa, for sine udførte Arbejder,
skjønt ogsaa her som i hele hans øvrige Liv hans Fordringer ere
smaa, saa mærker man dog hos ham intet til denne ubehagelige,
hjerteindknibende Skillingsbegjærlighed, der danner et af de
styggeste Træk hos Beboerne af flere af Østlandets Distrikter, og som
ytrer sig i denne evige Prutten og Pranglen om Skillingen. Sagen
er den, at de rejsende Udlændinger faa der saagodtsom intet med
Bonden at bestille og skjæmme ham derfor ikke bort. Hans Hjerte
og hans Hus er aabent for enhver, og han byder hvad han har,
uden nogen overdreven Tilføjelse af Undskyldninger. Da han
mangler Gjæsteværelse, og Husets Sengsteder i Regelen ere optagne, saa
bringes altid — forudsat at den Fremmede er en «Kjolefant» —
Maltbænken ind og stilles paa Langbordet. Denne fyldes med
Halm, og med en Rensfeld over og en under sover Gjæsten nok
saa godt. Fra denne ophøjede Plads har han da ogsaa den
ønskeligste Anledning til at iagttage Sogningens jammerlige Straalejer
og hans hele natlige Levemaade, der rigtignok er altfor nøgen, til
at jeg her skulde vove at beskrive den. Pattebørnene ere de eneste,
der have et nogenlunde menneskeligt Leje. De hvile nemlig i
Kurve, der ere fastgjorte til en bevægelig Stang, som hænger ned
fra Røstet af foran Moderens Seng. Sognehusene have nemlig
intet Tag eller Loft. Under sig har man Gulvet, rundt om de fire
tomme Vægge og oventil det sorte, indvendig bordklædte Røst.
Kun i Gudvangen og kanske et Par andre Bygdelag i indre Sogn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free