Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. II. (O. D. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod er her saa faa, at de ikke kunne tilfredsstille Behovet; saaledes
er her stadig en Del Tømmermænd og Snedkere fra Strilelandet.
Ligesom Sogningen i legemlig Henseende udmærker sig ved
Raskhed og Kvikhed, saaledes har han ogsaa i Regelen et muntert
og livligt Sind, men skal vel ikke ganske kunne fritages for nogen
Vaklen og Ustøhed i Karakteren. Han har let for at fatte og er
gjerne et godt Hoved, men kan dog, som ventelig kan være, ikke
siges at staa paa noget højt Trin af Dannelse og Oplysning. Livet
uddanner ikke meget under vore smaa Forhold, og de forrige Tiders
Skoledannelse var, som bekjendt, ringe. Vor Literatur er for ham
for det meste en ukjendt Verden, og han befatter sig ikke meget
med Læsning af andet end «gudfrygtiga Bøkje». Selv vor Tids
Strøm af Aviser gaar ham for en stor Del forbi; det gaar sent med
Læsningen, som optager for megen Tid; og saa er der meget,
han ikke forstaar. Derfor er her mange Bønder, som ikke holde
Aviser. Det siger sig dog selv, at der er mange, især af den yngre
Slægt, som have faaet en bedre Dannelse og større Kundskaber og
derfor saavidt mulig søge at følge med vor Tids Udvikling.
Sogningen udmærker sig ved sin Religiøsitet. Man hører neppe
Modstand mod, men tvertimod i Regelen Tilslutning til den
aabenbarede Sandhed. Det er da ogsaa sikkert, at her er megen
kirkelig Interesse og maaske ikke saa liden sand Kristendom. Men det
vilde dog være for meget at haabe, at alle skulde være Sandheden
saa inderlig hengivne, som det virkelig synes, og man maa derfor blive
staaende ved den sørgelige Sandhed, at denne Tilslutning for manges
Vedkommende kun er en falsk Religiøsitet, en paahængt Kappe for
at skjule den aandelige Tomhed og Fattigdom. Dette staar nemlig
i den inderligste Forbindelse med et mørkt Træk i Sogningens
Karakter — et Karaktertræk, som dog ikke er eget for Sogningen,
men vel skal findes noget nær over hele Vestlandet. Det er den
Mangel paa Aabenhed og Ligefremhed, den Forstillelse og Sluhed,
som man saa ofte skal finde. Han er gjerne enig, gaar gjerne med
paa, hvad man siger, medens han i Virkeligheden kan mene noget
ganske andet. Grunden kan være Mangel paa Mod til at sige, hvad
han mener, men maa dog helst søges deri, at det ligger i hans
Natur, at han ikke gjerne viser sig, som han er. Bitre Uvenner
kunne møde hinanden — naar de maa mødes — med det sødeste
Smil, saa ingen kan falde paa at tænke paa Uvenskab der. Disse
Egenskaber afføde saa naturlig Mistænksomhed, hvorfor man ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
