- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
405

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. II. (O. D. 1877)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal finde dette Træk i Forbindelse med den naturlige Varhed og
Forsigtighed, som følger med samme.

Sogningen er ikke meget interesseret udenfor det kirkelige
Omraade. Naar undtages enkelte Politici og Mænd, der ved bedre
Dannelse rage op over Mængden, har han ikke stort Greje paa vor
Styrelse og hvad dermed hænger sammen. Han fortaber sig saa i
sine egne Smaainteresser og i sit daglige Stræv, at han ikke faar
Øje paa Samfundets store, bindende Interesser.

Man maa rose Sogningen for hans Nøjsomhed, Arbejdsomhed
og Tarvelighed. Han elsker sit Hjem og er glad i det, han har;
er det end stundom lidet, saa søger han troligen ved
Sparsommelighed at bevare og ved Flid og Arbejdsomhed at forøge det. Der
hersker almindelig Velstand over hele Sogn, og den ekonomiske
Stilling maa i det hele taget siges at være meget god.

Sogningen er tarvelig i Madstel og Klædedragt. Den i saa
mange Bygder overhaandtagende Luxus har ikke fundet nogen
frodig Jordbund her. I indre Sogn, hvor Forholdene i det hele
synes at arte sig lidt større, bruger man maaske Kaffe for en Del.
Men i midtre og ydre Sogn smages ikke Kaffe den hele Uge
igjennem, kanske naar undtages Søndagmorgen. The er for mange
en aldeles ukjendt Vare. Omtrent den samme Forskjel, som der
er paa Madstellet i indre og ydre Sogn, er der ogsaa med Hensyn
til Klædedragt. Moden har havt størst Indflydelse paa Dragterne
i indre Sogn, og det gjælder da mest Kvindernes Beklædning.
Nogen egentlig Nationaldragt kan man vel neppe sige her er.
Vistnok har man de gifte Kvinders hvide Huer, som man maaske
mest træffende kan sammenligne med en hvid Sommerfugl med
udspilede Vinger. Men heller maa man sige, at her er en
Nationalfarve — den blaa. Blaat er saa almindeligt, at man endog taler
om en «blaa Sogning», og naar man ser ham i blaa, kort Trøje,
blaa Buxe og blaa «Spøtahue» (strikket Tophue), saa er han dog
virkelig nok saa nationalt klædt. Nu bliver dog gjerne Korttrøjen
ombyttet med en sidere Jakke, ligesom man tildels begynder at
bruge Vinterfrakker om Vinteren og lettere Dragter i den varme
Sommertid.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free