Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vettis-Gjelen. (H. F. Bøyesen. 1822)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned igjennem Fossen, uden at splintres i tusinde Stykker. Selv
almindeligt Hustømmer er vanskeligt at nytte herfra, da man af 10
Stokke neppe beholder en af tilstrækkelig Længde. Jeg saa en
Mand gaa op ad den Fjeldvæg, som fører til denne Skov. I den
Afstand, hvori jeg stod, forekom det mig, som naar et Insekt kryber
paa en Væg. Men derved at Stien slynger sig i idelige Bugter,
muliggjøres og lettes den.
Jeg var nysgjerrig efter at vide, hvorledes man bærer sig ad,
for herfra at faa de Døde begravede, da det var umuligt, at to
Mennesker kunde gaa ved Siden af hinanden i Gjelen, og jeg heller
ikke indsaa, hvorledes man kunde føre nogen Ligkiste til Hest. Jeg
fik følgende Underretning: Liget lægges paa en Fjæl, hvori der er
boret Huller paa begge Ender, som forsynes med Hanker af Toug;
til denne Fjæl fastsurres Liget, indsvøbt i sit Linklæde, og nu bære
to Karle, en foran og en bagefter, Liget igjennem Gjelen til Gaarden
Gjelde, hvor det kistelægges og føres derfra paa almindelig Vis til
Kirkegaarden. Dør Nogen om Vinteren, og Gjelens Bund maatte
være ufremkommelig, da søger man, saavelsom om Vaar og Høst,
at vedligeholde Liget i en stivfrossen Tilstand, hvilket ikke er
vanskeligt, indtil det bortføres paa ovenmeldte Maade.
Endnu besynderligere var den Maade, Manden fortalte mig,
man for endel Aar siden, i Husmandspladsen Vermelien, havde
betjent sig af, for at føre et Lig til Graven. Den nævnte Plads ligger
i Utledalen, som grændser til Vettismarken. Dens Beliggenhed ved
Elven, dybt nede ved Gjelen, er overmaade fæl, og har den ingen
anden Vej end en saare stejl og smal Fodsti langs Fjeldvæggen
ved Siden af de frygteligste Styrtninger, ligesom ved Vettien. Da
denne Pladses Beboere jævnligen vare blevne omskiftede, saa
var endnu ingen død her. Nu hændte det sig første Gang, at en
Dreng paa 17 Aar døde i denne Plads. Man gjorde sig ingen
videre Betænkning over Maaden at føre ham til Graven paa, og
man forfærdigede Ligkisten i Huset. Man lægger Liget i, fører det
ud, og nu først ser man med Bestyrtelse, at det ej er muligt paa
denne Maade at føre Liget med sig. Hvad var da nu at gjøre?
Gode Raad vare her dyre! Omsider beslutter man at lade Ligkisten
blive tilbage som et Memento mori, og at sætte den Døde skrævs
over en Hest; Benene fastbindes under Hestens Bug; ved Hestens
Manke fastgjøres en vel udstoppet Fodersæk, at Liget kan helde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
