Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tafjorden. (H. T. L. 1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tafjorden.[1]
*
Et af det nordvestlige Norges interessanteste og mest
storartede Dalfører er Tafjorden med dens Forsættelse Kallurdalen —
ogsaa kaldet Kallhusdalen — Bunden af Storfjorden i Søndmøre.
Er man i Lom — Skiaker — kan man fra Grjotlid, den af Staten
byggede Fjeldgaard, komme over til Kallurdalen efter i det højeste
otte Timers Vandring. Vejen fører over «vilde Fjeldet», kun mere
eller mindre tydelige Varder vise Vejen. Længe før man er
kommen op paa det øverste, ser man i Syd Skridulaupbræen, en Arm
af den store Jostedalsbræ, og efter 4—5 Timers Vandring stikker
mod Nordvesten af de spidse Herdalstinder i Søndmøre frem;
forresten have Fjeldene de almindelige østenfjeldske, runde Former.
Efter 7—8 Timers Vandring ser man dybt under sig en
venlig, flad Dal, omringet af ægte romsdalsk — søndmørske, sorte,
stejle, taggede Fjeldvægge, hvor Sneskavler ligge mellem Tinderne.
Midtpartiet af Dalen optages af et rundt Vand, hvoromkring Gaarde
sees ligge, omgivne af Enge med indsprængt frodig Løvskov.
Brat gaar det nu ned gjennem Birkelier ad lange, dryge Bakker,
indtil man naar Dalbunden ved Gaarden Kallursæter, den øverste
Gaard, og nu ser man Gaarde og Sætre saa nære sammen, at naar
Gaarden ligger ved Siden af Vandet, ligger Sæteren et Par
Stenkast højere op. Dette er den første Afsats af Kallurdalen, og man
kan nu vælge at ro over det omtrent en halv Fjerdingvej brede
Vand eller følge den ret gode Bygdevej langs Bredderne. Naar
man er kommen forbi Vandet, klemmes Fjeldsiderne pludselig
sammen, og ned styrter Vejen gjennem et forfærdelig vildt, trangt
Skar under indhulede Fjeldvægge, der hænge udover som halve
Tunneller. Elven danner her glimrende Fald paa Fald, indtil man
der, hvor Fosseduren standser, ser dybt under sig en ny flad Dal,
venlig og indbydende, med Gaarde langs Elven, der nu løber stille
og jevn. Naar denne flade Grund er passeret, fører atter Vejen
lige saa brat ned gjennem et nyt Skar til den tredje Terrasse, hvor
Dalbunden er fuldstændigt optaget af et Vand, saa vildt, omgivet
[1] Af H. T. L. i Turistforeningens Aarbog for 1876, S. 165.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0423.html
