Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romsdalen. IV. (O. T. Krohg. 1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Overflod paa Egetrær — der findes, saavidt jeg ved, ikke et
eneste — men fra, at et Par Beboere af Gaarden Øveraas ved
Vandets nordlige Ende flygtede over Vandet paa en Eikje, en Pram,
fra Svartedauden Aar 1348 og opsøgte sig et Nybyggersted i hin
paa den anden Side af Vandet liggende ensomme Fjelddal, hvoraf
kun den øverste Ende af og til gjæstedes af Finner, der dreve med
sine Rener omkring paa de nærliggende Fjelde. Sagnet beretter
nemlig, at Bygdens øverste Gaard, Finset, herfra har faaet sit
Navn. Foruden Finset er der egentlig kun een Gaard, den nemlig,
som hine Nykomne ryddede; men denne Gaard er i Tidens Løb
delt i mange Parter, saa at Utigaard, Østigaard, Opigaard nu
betegne lige saa mange store, gode Brug, der atter ere delte og give
sine Indehavere Overflod; thi Bygden er frugtbar. Hvor den store
Gaard engang havde sin Sæter, er nu Gaarden «Sæter», og Navnet
«Rejtan», som en ved Søen liggende Gaard heder, var oprindelig
kun en Ager under Stamgaarden. Trods et Vand — Lillevandet
kaldet — i Midten af Bygden, trods Elvens Indskjæringer, trods
Urd og Sten, som er Nedfald af de bratte Fjelde, er der endnu
meget dyrkbart Land. Dog vil Folkemængden neppe tiltage
synderlig, dels fordi her bor et stolt, afsluttet Folkefærd, som ikke
ynder at nedsætte Husmænd, og dels fordi her er for ensomt, vildt
og trangt, til at man ikke skal længes. Det var netop her, at
«Over de høje Fjelde» blev digtet.[1] Jeg har hørt en Kone fra
Ejkisdal, som skulde gjøre en Byrejse, fortælle, at hun blev syg
af den megen Sol og Støj derude. Men siden sad hun hjemme og
tænkte bare paa Byen.
I denne lille, trange Dal er der ovenpaa et vildt Liv kommen
en stærk religiøs Gjæring. Den har naturligvis i Førstningen sin
Overdrift i en usund Pietisme; men den stærke Sandselighed, som
er i dette Folk, har dog ikke ganske bøjet sig; tvertom, den har
kun fundet finere Former, og det staar i saa Henseende ikke godt
til, trods at nu ikke en Violin eller Klarinet, ja knap en Lur faar
Lov at laate og kalde paa Gjenlyd i det store Stille mellem Fjeldene.
Folk spurgte, som ventelig var, meget efter Forfatteren til
«Over de høje Fjelde», da han her havde færdedes saa meget.
«Han er nok ligesom en Poetet, han nu,» sagde en Mand, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
