- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
434

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem. II. (Louis Enault. 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogen Hvile, uden naar det er mørkt; derfor har Synet af disse
dagslyse, men øde Gader, af denne By, der hviler, skjønt alt synes
at opfordre til Arbejde, for den, der kommer sydfra, noget
forunderligt, ja gribende ved sig. Havet, der gaar helt op til Byen,
er det eneste, som med sine Bølgeslag vækker en Lyd i denne
tungsindige Stilhed. Gaderne ere brede; Mennesketomheden gjorde,
at de saa endnu større ud.

Trondhjem er den ældste af Nordens Byer, og til den knytter
sig Minderne om Norges berømmeligste og mægtigste Tid.
Dengang bar den et mere poetisk Navn, der mindede om den vakre
Elv, som slynger sig om den lig et Belte, og hvis Bølger hviske
om saamangen Fortidsbedrift: Nidaros eller Nidelvens Munding.
Selve dens Beliggenhed er ligesom et Udtryk for dens Kaar; den
ligger der midt imellem det nordlige og sydlige Norge, mellem
Havet, som Vikingerne herfra i gamle Dage pløjede, og Indlandet,
som de trondhjemske Jarler erobrede; dens ældste Minder knytte
sig til de halvt digteriske Beretninger, der udsmykke enhver
Nations Vugge, og dens Historie falder sammen med selve Norges
Historie.

Fra den Tid har Trondhjem et Minde i sin videnom
navnkundige og lovpriste Domkirke. Dens Pragt blændede denne
tarvelige Befolkning, der ikke var vant til andet end sine aabne Baade
og sine simple Træhuse. De talte med barnlig Glæde dens 316
Vinduer, dens 32 Altere, dens 9 Portaler og dens 3,360 Søjler,
hugne af italiensk Marmor eller grønlandsk Granit. Men dens største
Skat, Kirkens og hele Nidaros’s Stolthed, var Hellig Olafs Skrin.
Det bestod af tre Kister, den ene inden i den anden; den, der
omsluttede Helgenens Relikvier, var af forgyldt Sølv, de tvende andre
af Træ, men dækkede med Guldprydelser og besaaede med ædle
Stene. Paa Helgenens Festdag bar man Skrinet i Procession i
Kirken og udenfor den; der maatte 60 Mand til for at bære det.
Ingen Gjenstand for Nordboens Andagt øvede en større
Tiltrækningskraft, fra fjerne Egne kom man for at se Hellig Olafs Skrin;
Oldingerne knælede ved det, Mødrene lod sine spæde Børn berøre
det med sine uskyldsrene Læber; her søgte de Syge Helsebod, paa
det var det, Kongerne aflagde sin Ed, her var det, at de bleve
kronede, og det var St. Olafs Skrin, der stod som Værn over
deres Grave.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free