Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Fra Trænen. (P. Nikolaysen. 1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Trænen.
(Af P. Nikolaysen.)[1]
*
Har du rejst langs Leeden over Helgeland, har du vel seet ude
i Havet tre Fjeldtoppe ved Siden af hverandre, der toge sig ud som
en Trerumsbaad med tre svære Karle i, af hvilke den højeste sidder
bag og spejder Vest over Havet. Det er Trænen. Du ser andre
Fjeldtoppe, lige saa ejendommelige som den, og du husker det
bekjendte: «Lovunden luta, Hestmannen smuta, Trænen ligger lidt
længer uta». Men Trænen, tænker du, maa dog være et underligt
Land. Ja, Trænen er underlig, baade ved sit Udseende og sin
Beliggenhed; thi den ligger 5—6 Mile fra Fastlandet ude i Havet,
og ifølge gamle Sagn bor der mange forunderlige Væsener derude;
thi foruden Trænværingerne, som bebo det tørre, skal jo Draugen,
Havmanden, Havfruen og Marmælen som Havbeboere have havt
og tildels fremdeles have sit Hjem der. Om disse Havets Beboere
skal jeg da først fortælle et og andet af, hvad jeg har hørt af
gamle, troværdige Folk, og begynde med Marmælen, der trods sine
frygtelige Forældre, de skrækkelige Havuhyrer, er Blidheden og
Uskyldigheden selv. Før i Tiden hændte det ikke saa sjelden som
nu, at Marmælen greb fat i Dybsagnet, og at man trak den op af
Dybet. Man skjønte strax af dens blide og troskyldige Udseende
samt øvrige Kjendemærker, at det var Marmælen, man havde for
sig; man gav den da altid noget, f. Ex. et Klædningsstykke, og
slap den omhyggeligt i Havet igjen. Men spurgte man den om
et og andet, fik man mangt et godt Raad og mange hemmelige
Ting at vide. Den taler i korte Sætninger, og dens Ord er et
Slags Orakelsprog. Havfruen staar i Blidhed Marmælen nærmest.
Hun viser sig i Skikkelse af en smuk Kvinde, der med sit lange,
fyldige og vakre Haar dukker op af Havet og bevæger sig med
megen Ynde. Hendes Sang er smuk og henrivende i den Grad,
at man føler en næsten uimodstaaelig Lyst til at kaste sig i hendes
Favn, og mangen en Ungersvend har ladet sig forlede dertil og er
[1] Tromsøposten, Nr. 134, 1873.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0458.html
