Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk og Levemaade i Lofoten. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heller ikke finder man her særegne Skikke, nedarvede fra
Forfædrene, eller nogen Nationaldragt eller nationale Digtninger. Alt
har et særdeles tarveligt prosaisk Præg, og kun naar man ser
Nordlændingen med urokkeligt Flegma og umanerlig Dovenskab drive
paa Jordarbejde eller med en ubeskrivelig Dødsforagt sejle afsted i
Storm og Uveir, kan man skjelne ham fra den østlandske Bonde.
Det er ogsaa ganske rimeligt, at her ingen karakteristisk
Nationalitet kan have uddannet sig; thi for det første lever
Nordlændingen ikke saa aldeles udenfor menneskeligt Samkvem, som man
skulde tro. Vinterfisket samler Almuen fra hele det nordlige Norge
i Lofoten, Sommer- og Sildefiskerierne bevirke en stor Konflux af
Folk paa flere Steder langs hele den nordlige Kyst, og paa
Nordfarjægterne gjøre en Mængde Nordlændinger aarligaars 2 Besøg i
Bergen eller de trondhjemske Stæder, saa at man ikke med Grund
kan kalde dem Hjemfødninger. Dernæst bevirke de talrige
Indvandringer, at Befolkningen bliver blandet, og idet de forskjellige
Eiendommeligheder gjøre sig gjældende, forhindres den nordlandske
Folkekarakter fra at udvikle sig i nogen særegen Retning.
Formedelst den lette Adgang til Erhverv ved Fiskeri og den høje
Tjenerløn søge nemlig hvert Aar en hel Del unge Folk herop,
mest fra Sogn og Vos, men tillige fra Trondhjems Stift,
Gudbrandsdalen og Østerdalen, der i Regelen slaa sig til Ro heroppe,
naar de have erhvervet Saameget, at de kunne kjøbe en Gaard;
og disse Fremmede danne, idetmindste i Lofoten, hvad Jordbruget
angaar, saa at sige Kjernen af Befolkningen. Af disse Indvandrede
er der vistnok mange, som ere dimitterede fra Strafanstalterne i
Trondhjem eller Bergen, eller som paa anden Maade have udspillet
sin Rolle dernede; men mange ere ogsaa skikkelige Folk, som
medbringe et Par kraftige Arme og hjertelig Lyst til at bruge dem,
og det vil sjelden slaa fejl, at de erhverve en liden Formue at
efterlade sine Børn. Selv Døgenikterne fra Byerne, som have
tilbragt deres meste Tid i Raadstuarresterne, blive ikke sjelden
skikkelige Folk heroppe, hvor de ved Arbejde kunne vinde en lykkelig
Tilværelse, og hvor Fristelserne ere færre.
Den indfødte Nordlænding kan man med fuldeste Ret
karakterisere som flegmatisk og godmodig. Uden store Lidenskaber, ser
man ham ikke begaa store Forbrydelser, og naar man undertiden
hører tale om en heroisk Handling, kan man paa Forhaand vide,
at den er udført paa Søen; thi her forsvinder Flegmaet, Følelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
