- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
456

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk og Levemaade i Lofoten. (H. Schulze. 1865)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ved saadanne Sammenkomster drikkes ikke saa lidt, men
uagtet dette, og uagtet Nordland konsumerer et betydeligt Kvantum
Brændevin, kan man i det hele ikke kalde Nordlændingerne
drikfældige. De søge ikke i Masse hen til Landkræmmerne om
Søndagen, saaledes som man ser mange Steder paa Østlandet, og naar
de fra Bergen kunne faa et Kvantum Brændevin, husholde de
saaledes med det, at det kan vare til næste Aars Stevne, trods den
Fristelse, som ligger i at have det i Huset.

Oplysningen staar naturligvis, som Følge af den vanskelige
Adgang til at søge Skole, paa en temmelig maadelig Fod. Læse
kunne de jo alle, men med mange er det smaat nok, og deres
Skrivekunst indskrænker sig gjerne til at klore et Navn- eller
Bomærke. Rimeligvis som en Følge af deres træge Fantasi, finder
man mindre Overtro blandt Bønderne heroppe end hos
Sørlændingen. Huldrer, Nisser eller Bergkaller existere ikke heroppe;
men hos enkelte erstattes de dog ved Draugen, Havmanden
og Søormen. Hvad den sidste angaar, da sige de fleste med
Peder Dass:


«Om Søormen ved jeg ej mindste Beskeed,
Jeg haver ham aldrig med Øjnene seed’,
Begjærer ej heller den Ære.»


Men mange tro ogsaa at have set den, og deres Beskrivelse
passer aldeles til de øvrige Fortællinger, man har om Uhyret.
Draugen have færre seet; men flere fortælle at have hørt den, og
da lyder det som et rædselsfuldt Skrig om Hjælp, som varsler om
Uvejr. Dette Sagns Oprindelse kan her saa let forklares; thi i
taaget Vejr eller en mørk Vinterdag kunne Nødskrig fra Folk,
som have været i Fare, let have havt en rædselsfuld Klang, og
baaret paa Stormens Vinger har det opvakt en overtroisk Frygt
hos Folk i Land, som intet have kunnet se. Det er derfor
glædeligt, at denne Overtro synes at ville udryddes; thi mange
Menneskeliv ville derved maaske reddes, som ellers vare fortabte.

Nordlændingens æsthetiske Læsning indskrænker sig til Peder
Dass’s Værker. «Peterbøger» ere de, som eftersøges i Bergen, og
gives der en Boglade, hvor de ikke findes, da opvækker den
Nordlændingens dybeste Foragt. Men Peder Dass er ogsaa en Forfatter
efter Nordlændingens Smag. Den gammeldagse Stil, de store,
tydelige Bogstaver og den letfattelige Fremstillingsmaade tiltaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free