- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
462

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Fuglebjerg. (J. B. Barth. 1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værdighed vrikke sig ud i Søen, hvor de tro sig sikre. Der svæve
Maagerne med deres hæse Skrig, som ved Mængden af de Struber,
der istemme det, næsten bliver bedøvende, over Hovedet af den, der
borttager deres Æg, eller de sees, naar intet forstyrrer deres Ro,
som tætte, hvide Punkter at bedække Skjæret, hvor de have deres
Reder. Der omcirkler Kjælden arrigt den forbisejlende Baad, og de
vævre Tejster dukke pistrende omkring mellem hverandre; men paa
de brattere Holmer sidde i tætte Klynger de sorte Skarve og vifte
med Vingerne for at tørre dem efter en Nedfart paa Dybet.

Som de betydeligste Ægvær i Lofoten og Vesteraalen maa
nævnes Henningsvær og Lyngvær i Vaagen, Borgevær i Borge,
Brandsholmene i Buksnæs, Anholmen med omliggende Øer i Bø og
Andesnæsvær i Dverbergs Præstegjæld samt Fuglekolonierne paa
Værø og Røst, paa Nykerne i Malnæs Annex og paa Gaarden
Bleg paa den mod Ishavet vendende Del af Andøen. Paa de fire
sidste Steder klække Lommer, Alker, Lundefugle og Krykker i
Skarer, om hvis Talløshed den, der ikke selv har seet et saadant
Fuglebjerg, ikke engang vil kunne gjøre sig et tydeligt Begreb,
men anse, hvad derom fortælles, for lutter Overdrivelse.

Langt sjeldnere end Ægværene, men ogsaa langt mærkeligere
end disse ere de saakaldte Fuglekolonier eller Fuglebjerge, hvor
Fuglenes Antal ikke længer kan beregnes i tusindvis, men kun i
millionvis. En Million er dog kun tusinde Gange tusinde, og hvor
lidet forslaar ikke dette Tal, naar man, idet man er kommen et
saadant Fuglebjerg nær nok til, at de mylrende Skarer tydelig kunne
skjelnes, opkaster sig det Spørgsmaal: hvormange Fugle er her
vel? Ja, hvo kan egentlig give noget Svar herpaa? men en 5, 10
til 20 Millioner Fugle maa det efter Fuglebjergenes forskjellige
Størrelse sikkert være, som, naar Fuglene ere ude, paa en Gang
kunne sees. Som forhen anført, gives der i Lofoten og Vesteraalen
fire saadanne Fuglekolonier, af hvilke vi ville bede Læseren følge
os ud til den ene, Nykerne. Disse ere trende pyramide- eller bredt
kegleformige 5—800 Fod høje Toppe, der med en indbyrdes
Afstand af ⅓—¼ Mil ligge ⅛—½ Mil fra Kysten, som paa en
Strækning af et Par Mile deromkring ganske er blottet for Skjærgaard.
Samtlige Nyker beskylles saaledes umiddelbart af selve Nordishavet,
og Landingen der er i de fleste Slags Vejrligt yderst vanskelig, ofte
endog umulig formedelst Havdønningerne, der rundt omkring med
skumsprøjtende Slag tørne op mod de klippefulde Strande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free