Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Fuglebjerg. (J. B. Barth. 1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var i Begyndelsen af Juni, at jeg en Dag lejede en
halvfjerderums Baad med tre Mand i Skyds, for samme Aften at foretage
en Expedition til Nykerne, hvor jeg agtede at forskaffe mig
Exemplarer af de der rugende Fugle og deres Æg. I Begyndelsen var
Himmelen fuldkommen klar, med Undtagelse af en mørk Skybanke,
der i Retningen fra Vest til Nord stod lejret i Horizonten, og som,
i Begyndelsen ganske lav, efterhaanden var tiltaget i Højde, uden
at jeg dog havde agtet synderlig derpaa. Men da vi vare komne
omtrent midtvejs mellem Skarvaag-Fjeldet og Nykerne, bredte den
sig i mindre end et Kvarters Tid ud over den halve Himmel; den
hidtil milde Aftenluft afløstes pludselig af en skjærende Kulde.
Nykerne begyndte at blive utydelige, og snart derpaa saa vi tætte
Taagemasser vælte sig ind imod os fra Havet af, medens de oventil
trængte det blaa Felt paa Himmelen mere og mere tilbage nedad
mod den sydlige Horizont, indtil saavel denne som Nykerne og den
øverste Halvdel af Fjeldene, langs hvilke vi roede, vare fuldkommen
tilslørede af samme. Vi havde allerede seet forskjellige Flokke af
Lundefugle, dels flyvende, dels svømmende. Disse bleve, eftersom
vi roede videre, større og hyppigere, og nu skimtede vi ogsaa
dunkelt gjennem Taagen den første af Nykerne i mindre end 1000
Fods Afstand. Fuglenes Mængde tiltog. Hvor vi roede frem, saaes
Havfladen delvis bedækket med hele Skarer, der i nogle hundrede
Skridts Afstand smeltede sammen med Taagen, som hindrede os
videre Udsigt over Vandspejlet. De paa Søen hvilende Flokke vare
sky og lettede stedse, naar vi nærmede os dem paa Skudvidde.
Hvert Øjeblik brød en Sværm med disse Fugles pilsnare Flugt
pludselig frem af Taagen, i hvilken den efter nogle Sekunders Forløb
atter forsvandt, 100, 500, 1000 i hver. Men alle disse vare kun
Smaaafdelinger af den egentlige Hovedsværm, der i en samlet Masse
omgav hele Nyken lige fra Søen af indtil højt ovenover dens Top.
Forinden vi kom nær nok til med Tydelighed at kunne skjelne
noget, troede vi vel stundom at bemærke ligesom en vrimlende
Bevægelse af Fuglene omkring Nyken, men vi vare dog ikke istand
til med Sikkerhed at afgjøre, om det ikke var en Skuffelse,
foranlediget af de med Vinden hurtigt forbifarende Taagedele, med
hvilke en saadan Fuglesværm ogsaa i klart Vejr paa større Afstand
har en paafaldende Lighed. Da vi vare komne ind under Nyken,
hvor vi fandt Ly saavel mod Vinden som mod Taagen, der her
ikke længer drev os saa kold og vaad i Ansigtet, befandt vi os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>