Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Natur. (Th. M. Fries. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indre Bugter og langs Elvebredderne savner man ikke vakre
Løvtrælunde, bestaaende især af Birk, Older og Rogn. Her, især omkring
Bække og Kilder, opnaar Græsset og Urterne en Frodighed, der
i sydligere Trakter ikke er at se. Naturligt England, der ofte aldrig
er bleven berørt af Slaatemandens Ljaa, med lige til 2 Alen højt
Græs, prunker med Blomster i straalende Farver; ja fra Trakten ved
Pasvigelvens nedre Løb har jeg endog bragt med mig hjem
Græsstraa af 4 ½ Alens Længde. Ogsaa Antallet af de forskjellige
Væxtarter, som man træffer her, er ej ringe; men jo mere man langs
Elvene fjerner sig fra Kysten, desto mere forsvinder den ene
Væxtart efter den anden, saaledes at der tilsidst i det indre
Finmarkens Elvedale kun findes en ved sin store Tarvelighed og
Ensformighed trættende Flora, medens det frodige Græs og de vakre
Lunde giver det Hele et falsk Præg af Rigdom. Føjer man til det,
som allerede er nævnt, at der langs Alten- og Pasvigelvene, ligesom
højere oppe ved Tanaelven, forekomme ikke ubetydelige Furuskove,
saa kan Finmarken i sin Helhed ikke siges at være saa
stedmoderligt udrustet endda, hvad Trævegetationen angaar.
Dette gjælder imidlertid ikke om alle Dele af Finmarken. Den
mod det aabne Hav vendende lavere Strandbred savner nemlig helt
og holdent denne Prydelse. Lavtvoxne Buske indtage her Træernes
Plads, eller ogsaa gjemmer der sig i Krogene en eller anden Birk
eller Rogn, som her, mangen Gang krybende langs Jorden eller
Klippevæggen, søger en Beskyttelse mod Polarstormenes Voldsomhed.
Dog maa man ikke forestille sig, at paa disse skovbare Strande
Vegetationen er saa aldeles fattig og ussel endda. Den, som nærer
saadanne Forestillinger, vil endog ved Nordkap finde dem fuldkommen
gjendrevne. Naar man bestiger dette Europas nordligste Forbjerg,
plejer man sædvanlig at gaa iland i en liden Bugt, Hornviken, paa
dets østre Side, og her maa man først vandre over et frodigt og
højt Græsteppe, der er broget udstyret med rødblomstrede Geranier,
Epilobier og Melandrier, blaa Forglemmigejer, Ranunkler samt
en Mængde andre Væxter, medens frodige Cochlearier og andre
Søvæxter have fæstet sig i Klipperevnerne og give de bratte
Klippevægge et mindre vildt og ødsligt Udseende. Men idet man klavrer
op ad den bratte Skraaning paa omkring 1000 Fods Højde, der
fører til det Fjeldplateau, som danner Nordkaps Tunge, efterlader
man det ene efter det andet af Floras Børn under sig, saa at man
tilsidst oppe paa Højden kun finder en yderst tarvelig Vegetation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
