- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
475

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Natur. (Th. M. Fries. 1865)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aftørre, lavtvoxne Urter og Græs, der ere sparsomt spredte mellem
Stenstumper og Lavarter. Naar man saa kommer ud paa Spidsen
af denne Klippeodde, der næsten lodret styrter ned mod Havet og
trodsigt vender sin haarde Væg mod de af Nordenvinden oprørte
Bølgers voldsomme Raseri, naar man rundt om sig kun ser denne
sparsomme og forkuede Vegetation, naar man foran sig ser Ishavets
endeløse Vandspejl og hører Brændingernes Torden under sine
Fødder, da gribes man af en alvorlig, næsten overvældende og
kuende Følelse, der er fremkaldt af denne Naturens imponerende
Storhed og Stolthed midt i dens Tarvelighed og Fattigdom.

Jeg nævnte, at Fjeldsletternes Vegetation var mager og
ensformig. Disse Fjeldsletter kan man sige udgjøre Hovedmassen af
Finmarken; thi dette Land er egentlig et lavt Fjeldplateau, fra
hvilket hist og her større eller mindre Tinder rage op, og i hvilket
Elve og Bække danne bredere eller smalere Fordybninger. Her,
ovenfor Trægrændsen, udbreder der sig triste Sletter og Bakker af
graagrøn Farve, hvor Dvergbirken kryber tæt efter Marken, og
et mindre Antal somoftest tørre, risformede Væxter hente sin
Næring fra den tørre Jord. Kun ved Bække og Vandansamlinger
fremtræder et livligere Grønt, og lavtvoxne Vidjebuske indfinde sig.
Her raader en ødslig Taushed, der kun afbrydes af nogle
Fjeldfugles ensformige, klagende Toner, og her strejfer ene Fjeldlappen
om med sin Hjord, der henter sin hovedsagelige Næring af de tørre
Lavarter, som bedække Marken. Men ogsaa her bereder Flora sine
Dyrkere mangen i Sandhed nydelsesrig Time; mangen Væxt træffe
de her i Klippernes Skjul, og paa de nøgne Fjeldblokke se de, at


        «selv Mosens elsgraa Hud
har Guddoms-Hænder tunget
i Skønhedslinjer ud.»


Selv den herligste Natur, med den yppigste Vegetation, vilde
dog vistnok i Længden synes ødslig og trættende, hvis den ikke
oplivedes af en Dyreverden, der gav Billedet Liv og Bevægelse —
og i saa Henseende kan Finmarken med Grund være stolt. Vel
kan den ikke opvise disse Isbjørne, med hvilke tydsk og fransk
Fantasi befolker Klipperne omkring Nordkap; vel fremviser den
heller ikke nogle Hvalros-Flokke, da der af den for disse Dyr
nødvendige Polaris aldrig naar saameget som et eneste Stykke frem til
Kysten, ja endogsaa den sædvanlige Bjørn og Fjeldræv hører til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free