- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
476

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Natur. (Th. M. Fries. 1865)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sjeldenhederne, og de sky, vilde eller forvildede Rener unddrage
sig sædvanlig Menneskets Blikke. Derimod gjenlyde Buskene af
talrige Fugles muntre Sange, de opskræmte Ryper i sin vakre,
brogede Sommerdragt flygte med larmende Vingeslag for Vandreren,
og endogsaa oppe paa den evige Sne høres Snespurvens muntre
Kvidren. Men det er ikke paa Landjorden, men i Havet, at
man fornemmelig finder den arktiske Dyreverdens utallige og
forskjelligartede Former. Helder man en stille Dag Ansigtet ned mod
Vandfladen, da ser man paa Havbunden en næsten tropisk yppig
Vegetation af gigantiske Tangarter, der ligesom danne svale Lunde,
hvilke mindre Alg-Arter i de sirligste Former smykke med sine stærke
Farver, og i hvilke Tusinder, ja Millioner af Sødyr i de mest
vexlende Former fremkalde den livligste Vrimmel. Det er disse
Milliarder af smaa Sødyr, der udgjør den hovedsagelige Næring for
Hvalerne, for Fiskemaagernes talrige Flokke og for de Fiskestimer,
paa hvilke disse Egnes Velstand næsten udelukkende beror. Om
disse Stimers umaadelige Størrelse kan den Fremmede vanskelig
gjøre sig nogen Forestilling; først naar man forbauset ser
Havfladen i lange Strøg se ud som en kogende Kjedel, der hvor Sejen
legende toger fremt i tætsluttede Kolonner, først da aner man, hvilken
Guldgrube Havet her udgjør for den driftige Arbejder.

Fremfor alle andre Foreteelser inden Dyreverdenen turde dog
Søfuglenes Talrighed tildrage sig den Rejsendes Opmærksomhed.
Den, som engang har seet et Fuglevær eller Fuglefjeld, vil neppe
nogensinde mere glemme dette ejendommelige Syn. Paa den i
Havet brat nedstyrtende Fjeldvægs Afsatser sidder Fugl ved Fugl,
i Hulningerne og Klipperifterne ligger Rede ved Rede, Luften fyldes
af deres talrige Skarer, og Havet ved Klippens Fod erholder ved
Mængden af de Fugle, som gynge paa det, paa Afstand næsten
Udseende af en hvidtskummende Brænding. Løsner man nu et Skud,
saa opstaar en forvirret Larm i denne levende Masse, fra Hav og
Fjeld svæve talløse Sværme frem og fylde Luften med sine Skrig.
Det eneste passende Billede for dette Syn er en Bisværm, hvor
Bikuben bestaar af et 1000 Fod højt Fjeld, hver Bi af en
Fiskemaage og den sagte Summen af de opskræmte Fugles ængstelige Skrig.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free