Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordkyn. (M. Keilhau. 1831)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syn fremkaldte Forestillingen orn hin af de gamle Digtere skildrede
Indgang til Underverdenen, hvori de hensatte Harpyerne.
Taagen faldt ganske i det Sortebrune og var saa tyk, at man
fra den bagerste Del af Baaden ikke kunde se Havfladen ved
Forstavnen; herved var det Besynderlige, at det saa ud, som om vi
vare ifærd med at sejle nedad over en fremhældende Flade. Vi
styrede med yderste Varsomhed frem udmed Brændingerne, som vi
formedelst den knappe Vind ikke vare istand til at fjerne os fra
saa meget, som det egentlig var raadeligt. Nu mødte vi en endnu
mere mod Vinden fremspringende lav Odde, som vi ved yderste
Anstrængelse med Aarerne kom omkring, idet Baaden næsten var
bleven kastet ind paa dens skarpe Spidse. Saa meget fik jeg se,
at den bestod af næsten vertikale Kvartsskikter, der som Knivsegge
skare sig ud i Søen; faa Favne fra den yderste Spidse gik en
gangagtig Revne tværs over Skikterne og adskilte en liden Odde fra
den store og høje Fjeldmasse, som dannede det egentlige Forbjerg.
Herpaa kjendte en af Baadsfolkene Stedet; vi vare nøjagtig ved
Nordkyn eller, som det her kaldes, Kinerodden, det vil sige den
lille, ved Tverrevnen næsten ganske fraskaarne Spidse, som meget
betegnende heder Afløsningen og er vor Verdensdels yderste
Fastlandspunkt.
Lidt indenfor Kinerodden fandtes en trang, dybt indgaaende
Kil, hvor det var muligt at lande. Rundt om rejste sig de uhyre
Kvartsplader, som udgjøre Bjergskikterne; deres Hoveder skjultes i
Taagen, medens deres Fod stod nede i Søen, som trængte ind
mellem dem gjennem transversale, gangagtige Kanaler eller gjennem
endnu trangere longitudinale Rum, der vare fremkomne ved enkelte
Skikters Indstyrtning. Ofte hang højt oppe i disse, med Lagene
parallele Rum svære, i Revnen indstyrtede Blokke eller Brudstykker
af det bortrevne Bergskikt; disse svævende Masser ængstede mig
ikke lidet, da jeg, for at undersøge Bjergarten, steg ind i en af de
dybeste Kanaler, i hvis Bund Kanten af et afbrudt Lag stak frem
og gjorde det muligt at erholde Fodfæste. Den heftige Søgang i
Havet forplantede sig herind ikkun i lange Mellemrum; det rolige,
sorte Vand i Kanalen grebes da hver Gang ligesom af en usynlig
Kraft, en lang Bølge slyngede sig ind til den inderste Vinkel, raslede
i Klapperstenene og var forsvunden, hvorpaa Stilheden efter en
liden Pause igjen afbrødes af en ligedan Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
