Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnerne. I. (G. von Düben. 1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejsende og befordrer Varer, og han har heri en ret vigtig
Indtægtskilde.
Som man heraf ser, er det alene Fjeldfinnen, som har bevaret
de rene, ægte Træk af Nomadelivet, medens de andre ere
degenererede, Elvefinnerne — om man saa vil — civiliserede
Finner.
«Fjeldfinnerne», ytrer Stockfleth i sin «Dagbog over mine
Missionsrejser i Finmarken», «ere Moderstammen for de to andre;
Elvefinnerne danner Mellemledet. Til Fjeldet, til Ørkenen, til Livet
i Guds fri Natur er Fjelfinnens, er Nomadens hele Tilværelse
knyttet, ere alle hans Glæder, Sorger og Erindringer knyttede, med
et Ord: Livet, det indre saavelsom det ydre; her og ikkun her er
hans rette, hans egentlige, hans naturlige Hjem. Fjeldhimmelen
og Ørkenhimmelen, Fjeldluften og Ørkenluften er med
Modermælken, er fra Fødselen af, er fra hans første Aandedrag af bleven
ham til Natur, til Nødvendighed. Under Guds fri Himmel, uden
andet Tag over sig, tilbringer Fjeldfinnen sin meste Levetid. Hans
Boliger, hans Telte beskytte ham ikke mod Vejrliget, ikke altid
mod Vinterens Sne, ikke mod Stormene. Sneen fylder stundom
hans Telt, Stormen slynger det stundom til Jorden. Sneen skuffer
han igjen ud af sit Telt, rejser det igjen efter Stormen, ser sig da
tilfreds, glad og fornøjet om i sit Telt, «takkende Gud for varmt
og godt Hus». Den sneklædte Vinterørken med sine Fjelde er
Fjeldfinnens Hjem, og her først lærer man retteligen at kjende og
retfærdigen at bedømme Nordpolens Nomader eller, som de selv
kalde sig, Fjeldfolk. Det høje Nordens Nomadeliv paa Fjeldet og
i Ørkenerne, hvor de kunne vælge sig den Plads, der er bedst for
dem og for deres Ren, og forresten kunne gjøre og lade hvad de
selv behage, og hvor Ingen kan træde dem hindrende i Vejen, i
Forening med den uafbrudte Kamp med Elementerne, fremkalder
og udvikler en Følelse af Frihed, Selvstændighed og Kraft, der
igjen nødvendigen maa være ledsaget af en Følelse af et indre og
ydre Velbefindende. — — Sommer og Vinter, Vaar og Høst drager
Fjeldfinnen om med sin Hjord, maa vogte den ved Dag og ved
Nat; med den er han opvoxet og har seet den opvoxe; Renerne
ere hans Arvegods; Nomade var hans Fader, Nomader vare alle
hans Fædre. Mærkerne i Renernes Øren vidne derom; de ere
overleverede fra Fader til Søn; ved indskaarne Mærker i Renens
Øren kjender Enhver sit Dyr. For at vedligeholde og, om muligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
