Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnerne. II. (N. V. Stockfleth. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre bøje deres Hoveder under Gangen for at æde Sne eller Mose,
andre lægge sig endog ned, for i næste Øjeblik at jages op igjen.
Flere hundrede vandre ganske roligt, men ogsaa disse Hobe opløse
sig og adspredes; Hyrdernes Raaben og Hundenes Gjøen bliver
efterhaanden mere og mere hørbar. Saaledes nærmer sig Hjorden
langsomt og af en imponerende Karakter. Rundt omkring paa
Udkanterne strejfe altid dels enkelte Ren, dels større og mindre
Flokke, i modvillig Overgivenhed; men drevne tilbage af Hundene
styrte de sig ind i Hovedkolonnen og udbrede der for nogle Øjeblikke
Forvirring. Naar disse Tusinder da omsider have lejret sig og ere
komne til Rolighed omkring Teltet, dels staaende, dels liggende,
hersker der dog uafbrudt en livlig Bevægelse; thi Renen kan vel
være stille, naar den ligger, men ikke naar den staar.
Min Afrejse fra min næste Station, næst efter Per Banners
Telt, blev bestemt til Torsdag Morgen, og da bleve alle de hertil
hørende fire Renbyer samlede. I denne skovrige Egn toge Renerne
sig fordelagtigen ud. Disse fire Renbyer kunde tilsammen udgjøre
en 1700 Dyr; men mellem Træerne syntes Antallet dobbelt saa
stort, og Fjeldene og Træerne syntes i Ordets egentligste Forstand
at leve og bevæge sig. Allerede troede jeg, at samtlige Dyr havde
lejret sig om Teltene, da de pludseligen saa op til et skovklædt
højt Fjeld, ved hvis Fod vi befandt os, og i samme Øjeblik
henvendte ogsaa vi vore Øjne didop og bemærkede, at det øverst oppe
paa Fjeldtoppen begyndte at røre og bevæge sig. Bevægelsen tiltog
mere og mere, og nu saaes ogsaa Hyrderne og Hundene, hvis
Raaben og Gjøen lød ned til os. Nedad og udover Fjeldets Sider
og Bratheder kastede sig, i let og flyvende Gallop, flere hundrede
Ren; fordelagtigen tog Dyrets Rejsning og Holdning sig ud under
dets lette og flyvende Løb. Fjeldets Styrtninger og Træerne
mangfoldiggjøre Dyrenes Vendinger og Bevægelser; i ustandset og
ustandselig Fart omgaa de, i raske og muntre Vendinger, løsrevne Blokke,
forsvinde bag disse og Træerne og komme atter tilsyne. Nogle
hundrede Skridt fra det Sted, hvor vi stode, styrtede de nu frem i
flyvende Gallop, og det lød, som om en Stormvind susende fo’r
gjennem Skoven, og som om en Skylregn pladskede, og atter var
i samme Øjeblik baade Stormen og Regnen ophørt, thi samme bestod
i den forunderlige Lyd i Ledene paa de forbifarende Ren. Ladende
de bjæffende og forfølgende Hunde langt efter sig, styrtede de sidst
ankomne Dyr sig midt ind iblandt de omkring Teltene lejrede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
