Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Et Besøg i en finmarsk Fællesgamme. (L. O. Follum. 1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et Besøg i en finmarksk Fællesgamme.
(Af Distriktslæge Follum.)[1]
*
En finmarksk Fællesgamme maa egentlig sees, naar Beboerne
— Folk som Fæ — have en god Stund ud paa Vinteren været paa
sine vante Vinterpladse.
Vil Læseren vove Forsøget at følge med ind i en Gamme,
saa maa Ydertøjet lægges igjen ude paa Sneen. Den, som ikke
er vant til at gaa i en særdeles bøjet Stilling, har ellers vanskeligt
for at komme ind. Ialmindelighed har jeg fundet det raadeligst, at
krybe paa alle fire.
Vi begive os paa Vandringen, ved at løfte op den paaskraa
liggende Lem over Indgangsaabningen. Komne fra Dagslyset og
den skinnende Sne pludselig ind i den mørke Forgang, der fører
til Gammens Indre, se vi følgelig intet; men det gjælder dog at
tage sig ivare, fordi det her næsten altid er mere eller mindre blødt
og smudsigt; Koen kan paa sin daglige Gang nylig være passeret
den samme Vej; vi kjende ikke til, hvor de Stene er, der pleje
ligge her til at stiges paa, eller de Flækker til den ene eller anden
Side, hvor man nogenlunde tørskoet kan komme frem. For at
komme nogenlunde udaf det, saa raaber vi ind, at den indre Dør
lukkes op. Nogle gjennemslupne Lysstraaler ville saa lede os
saavidt, at vi med udspærrede Arme og Ben, med de blødeste
Urenligheder derimellem, kunne vandre frem de faa Alen. Dette var
ogsaa et Forgemak, der ikke var af de letteste at komme igjennem,
ihvorvel det er saa tarveligt som vel muligt.
Vi tør maaske vel og vakkert være komne ind igjennem den
indre Døraabning, om «Mufte» ikke gjorde os Adgangen stridig,
og ved at tage et Par Skridt rejse os op i godt Humør til fuld
Højde, om denne ej var større end almindeligt Lavmaal. Følelsen
af det Behagelige i den simple Ting, at kunne tilbagegive Lemmerne
sin naturlige Stilling, blev dog strax dæmpet ved det nedover
Skuldrene hængende Gammetag. Skulle vi nu tillige været saa
[1] Morgenbladet (Kristiania) for 13. Juni 1873.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0502.html
