Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Sejlads i Finmarken. (Skillingsmagasinet. 1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde blive, da alt tydede paa Umuligheden af samme Dag at naa
frem de to Mil til Hopsejdet, der skulle tilbagelægges i aaben Sø,
efterat man først har sejlet Tanaelven ned en Fjerdingvej indtil dens
Udløb i Fjorden. Men alle, især Hr. M., stundede efter at komme
i betimelig Tid til Hammerfest for at naa det sydgaaende
Dampskib. De fik derfor betinget sig en god fembørings Baad, men
kunde ikke faa flere end to Rorskarle, to flinke Nordmænd, og
med disse bestemte de sig til at fortsætte Rejsen, skjønt Vejret
var alt andet end tillokkende. Hvad der bevægede dem til at tage
ud med saa svag en Skyds, var tildels, at Vinden havde kastet sig
saaledes, at man mente at kunne bruge Sejlet ligetil Hopséjdet,
men fornemmelig at de havde formaaet en af Finmarkens dygtigste
Sømænd til at gaa med som Høvedsmand. Det var Faktor Hansen,
en trediveaarig Mand, som boede i Tana, og som just havde
Forretninger i Hammerfest. Det var Meningen at kjøre Baaden over
Hopsejdet og paa den vestre Side af dette at tage forstærket
Skyds for de tilbagestaaende 14 Mil til Hammerfest.
Med disse Forberedelser tog det en god Tid, og først Kl. 3
om Eftermiddagen var de rejsefærdige. Storm og Snefog vare da
tiltaget i saa betænkelig en Grad, at alle fraraadede Afrejsen, og
af Rejseselskabet erklærede Herbert Wibe, at han ikke vilde være
med, da han ikke kunde tro, det vilde gaa godt. De andre To
derimod og fremfor alt Hr. M. vedblev sin Paastand om at rejse
og gik i Baaden, og da Wibe saa det Unyttige i længere at sætte
sig imod, fulgte ogsaa han efter med de Ord, at det ikke vilde
gaa ham værre end de andre.
Tanaelven er ved sit Udløb i Fjorden meget bred og opfyldt
med store Sandbanker, af hvilke flere under Lavvande ligge tørre,
medens de under Flod befinde sig flere Fod under Vandet. Søen
var næsten opflød, og i strygende Fart gik Baaden med to Klør i
Sejlet ned igjennem Elven, idet man fik den ene Sø ind efter den
anden, naar den gjennemskar Brændingerne. Jo nærmere man
kom Elvemundingen, desto større bleve Søerne; men man trøstede
sig med, at disse vilde give sig, naar man fik Fjorden fat. Med
stort Besvær og kun ved Høvedsmandens Dygtighed klarede man
Elveosen uden at blive fyldt, og nu gik det med stedse voxende
Fart og tiltagende Storm vestover mod Hopséjdet. Men da man
naaede Digermulen, en Milsvej fra Elven, sprang Vinden under en
tæt Snekave om til Vest, saa at man ikke kunde naa Hopsejdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
