Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Sejlads i Finmarken. (Skillingsmagasinet. 1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have krøbet omkring atter at komme paa Benene. Men da blev
der en Jammer paa Vringstedt, som var liggende igjen paa Hvælvet,
idet han bad Wibe for Guds Barmhjertigheds Skyld ogsaa hjælpe
sig. Tillands var det umuligt at komme, da en rivende og bred
Strøm laa mellem Sandbanken og Elvebredden, og der var altsaa
intet andet Tilflugtssted end Banken og Hvælvet. Skjønt Wibe
godt indsaa, at Banken ikke kunde være noget blivende Sted, naar
Søen atter voxede, nænnede han ikke at lade Vringstedt forblive
alene i den fortvivlede Tilstand paa Hvælvet. Han lovede ham
Hjælp, saasnart han formaaede at yde den, og det holdt han.
Kommen over til Vraget fik han Vringstedt med sig tilbage til
Banken. Denne var da meget tungt klædt, iført to Frakker og
Renskinds Kufte; men paa den ene Fod var han barfodet; og
desuden havde han mistet sin Hue; Kræfterne vare næsten udtømte,
og førend Floden atter voxede over Banken, drog han sit sidste
Suk, med foldede Hænder og Øjet stivt rettet mod Himmelen. Klokken
kunde da være otte om Aftenen. Hans Lig tog den voxende Flod
med sig. Denne nødte ogsaa Wibe til at ty tilbage til Hvælvet,
som han naaede saa afkræftet, at han ikke vilde formaaet at klavre
op, dersom ikke Masten, ved at støde med Toppen mod Bunden,
havde med Sporden gaaet op gjennem Baadens Bund, saa at en
god Alen stod op over Hvælvet. Med denne hjalp Wibe sig op
og satte sig ned, idet han omslyngede Mastestumpen med Armene.
Men fra dette Øjeblik forlod Bevidstheden ham, og han kom ikke
til sig selv før den anden Dags Formiddag, da han fandt sig liggende
i en Finne-Gamme. Et Par Finner havde fra det ved Elvemundingen
liggende Stagnes faaet Øje paa Hvælvet og strax gjort Anskrig;
men Vejret var saa haardt, at det var umuligt at komme frem til
Hjælp, skjønt de i Løbet af Dagen havde gjort flere Forsøg. Endelig
var det Kl. 10 om Aftenen lykkedes dem at naa Vraget, hvor de
fandt den bevidstløse Wibe, som de førte med sig hjem og plejede
paa bedste Maade.
Vaaren efter fandt nogle Fiskere, ved at grave Mark i Sandet,
et kjødløst Skelet, som kjendtes at være den yngste Rorskarls
Levninger. De øvrige vare sandsynligvis med Strømmen gaaede tilhavs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
