Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydvaranger. (J. A. Friis. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oppe ved Elven, hvor man hyppigt ser ældgamle Trær ligge
omstyrtede, med sine tætgrenede og smuktformede Kroner, dels ude i
Elven, dels i Indsøerne, men altid faldne til den Side, hvorfra de
paa sine gamle Dage have savnet den nødvendige Støtte.
Hist og her er Furuskoven indsprængt med Løvskov, især Birk.
Enkelte Steder, hvor der rimeligvis i gamle Dage har gaaet
Skovbrand, er Birkeskoven aldeles overvejende og saa frodig, høj og
svær, at den, om man vilde, kunde benyttes til Hustømmer. Asp
og Older findes ogsaa hist og her. Af Aspetrær saa jeg mellem
Kloster- og Langvand enkelte saa store som de smukkeste, man
ser sydpaa i Landet, med Stammer saa tykke, at det netop var
muligt at favne om dem.
Pasvigelven udmærker sig fremfor andre Finmarkselve deri, at
den danner en hel Mængde smale Indsøer, saavidt erindres i det
hele tolv, af hvilke et Par ere fra en til halvanden norsk Mil lange.
Elvestykkerne mellem Indsøerne ere derimod i Regelen ikke mere
end en halv Fjerding lange. Antallet af Fosse i Elven skal beløbe
sig til 29. Vasdraget er farbart lige fra Søen til Enarevand, paa
den i Finmarken og svensk Lapmarken almindelige Maade, at to
Mand i en Baad med lange Stager stikke eller støde sig opover
tæt inde ved Elvebredden og trække Baaden paa Land forbi de
værste Fosse, hvor en smal Sti i Regelen er oplunnet eller belagt
saavidt med Træstokke, at to Mand med temmelig Lethed kunne
trække afsted med en Elvebaad af almindelig Størrelse.
Foruden Fædrift og Søfiske som Hovednæringsvej er der overalt
langs Pasvigselvens Vasdrag rig Anledning til Ferskvandsfiskeri.
Ørret, Sik og Har findes i Mængde, saavel i Elven som i Indsøerne.
Vildt findes der ogsaa. Svanen, Gaasen, utallige Ænder og andre
af vore almindeligste Trækfugle ruge langs det store Vasdrags skov-,
krat- og sivbevoxede Bredder. Rypen findes i Mængde, og enkelte
Storfugl — eller Tiur og Røj — træffer man ligeledes paa i de
tætteste Skovpartier. Udbyttet af Jagten vil dog her, som overalt
i Landet, for den Fastboende kun være af underordnet Betydning
og ikke at stole paa i Længden.
En Sportsmand eller en, der driver Fiskeriet og Jagten for sin
Fornøjelse, vil derimod her i en af de altidlyse Maaneder, da Solen
aldrig gaar ned, endnu kunne finde alsidigere og interessantere
Beskjæftigelse end maaske noget andet Sted i Landet. Det er visselig
langt frem og højt op, førend man naar Terrænet; men saa lønner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
