- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
514

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Min første Hval. (Herman Sandeberg. 1878)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

os, men at Vinden endnu var for stærk til at vove en Dyst
med dem.

Vi gik vestover, længere ind i Fjorden, forbi flere Hvaler, og
kom lidt efter lidt bedre i Læ. Efter en Stunds Forløb saa vi en
stor og meget fed Blaahval rulle sig fraadsende i Stimer af Kril
(Thysanopus inermis), som her forekommer i uhyre Mængde. Hver
Gang Hvalen kom op paa Havfladen, omgaves den af en Mængde
Maager, som passede paa og tog sig et Kalas blandt Krilen. Naar
den dukkede igjen, viste de os dens Vej paa Dybet.

Naar Hvalen traf en Krilstim, aabnede den sit umaadelige Gab,
væltede sig rullende ind i Stimen, lukkede Munden og sprøjtede
Vandet i højen Sky. Ikke kunde den have faaet meget hver Gang;
thi denne Manøvre gjentoges med faa Minutters Ophold i vel en
Times Tid.

Efterat vi en Stund havde set paa Maaltidet og beundret denne
praktiske Maade at holde Appetiten vedlige paa ved passe Motion
mellem Retterne, gav jeg Ordre til at skyde Hvalen.

I Forstavnen paa hvert af Svend Foyns Hvalfangerfartøjer staar
en omkring 4 Fod lang Kanon paa en Tap og kan ved en
hensigtsmæssig Mekanisme hurtig drejes op og ned samt til Siderne.
Kanonens Løb er af omtrent 4 Toms Kaliber; den lades med
almindeligt Krudt og en Forladning af Guttapercha. Paa denne stilles
en Harpun, som alene Foyn har været saa heldig efter mangeaarige
og kostbare Experimenter at bringe op til en høj Grad af
Fuldkommenhed, saa at der nu ved dens Brug ikke er noget mere at
ønske. I Harpunens forreste Ende fastskrues en Granat, ladet med
5 Skaalpund Krudt. Bag denne ligge 4 stærke Vinger,
sammenslaaede som Sprinklerne i en Paraply. Mellem disse er der fæstet
et Glasrør med Sprængsats, saa at det brydes af og Granaten
exploderer, naar ved den første Bevægelse af den trufne Hval
Harpunens Vinger slaa ud. Harpunens Skaft er dobbelt, af meget sejgt
Jern, og har i sin bagre Ende en Ring, hvori der er fæstet en 5
Toms Kabel af bedste Sort Hamp, slagen saaledes, at den, uden at
briste, kan taale en Strækning af 37,000 Skaalpund eller næsten
det dobbelte af almindelige Skibstrosser. Kabelen løber paa et
Spil, der er saaledes konstrueret, at den med hele Dampmaskinens
Kraft kan af en eneste Mand hales ind eller fires ud øjeblikkeligt
efter Hvalens Bevægelser.

Man kan faa et svagt Begreb om Hvalens uhyre Kraft deraf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free