Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Min første Hval. (Herman Sandeberg. 1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men nu begyndte den vilde Jagt. Rasende af Smerte sætter
Hvalen afsted hid og did, snart ned i Dybet, snart op i
Vandskorpen. Af den forspændte Leviathan rives vor Baad med frisk
Fart snart til den ene, saa til den anden Kant, saa at det fosser
over Bougen. Hver Mand paa sin Post meddeler sig ved Tegn, og
alle adlyde Anførerens mindste Vink. Man ser strax, hvor vante
de ere hver for sig og til at arbejde sammen, denne Kaptein og
hans fem Mand.
Det var en Strid paa Liv og Død mellem to bæltespændte
Havtrolde, og Sejeren syntes i Førstningen ikke at hælde til
vor Side.
Begge Kjæmper føre sine Farver højt vajende for Vinden.
Vor den sorte, hvirvlende Røg, som i mørke Masser fulgte vor Vej,
hvor vi droges hid og did paa Havet. Hvalens den røde, idet den
farvede Havet vidt omkring og sprøjtede høje Kaskader af Blod,
som tindrede lig et Regn af Rubiner i Aftensolens blege Straaler,
hver Gang den kom op paa Havfladen, medens Bougen viftede lig
en umaadelig Havørn med to brede, hvide Vinger af Skum.
Som et Vidne til vor Kamp stod nær os ved Havstranden et
vældigt, mørkt Fjeld med Skyer om sin Isse, taarnende sig op
blandt de nøgne, hist og her sneklædte Bjerge, som til alle Sider,
paa en nær, begrændsede Synskredsen. Ikke et eneste smilende
Træk fandtes i dette Billede, der saaledes var en passende Baggrund
for slig en Kamp mellem tvende af Havets Vidundere.
Omtrent en Time gik Kampen paa samme Maade, indtil Hvalens
Kræfter begyndte at aftage. Den begyndte bevidstløs at kaste sig
til Siden og kom undertiden farende op fra Dybet med en saadan
Fart, at hele Hovedet, eller omtrent Tredjedelen af Kroppen, saaes
over Vandet.
Nu først kunde der for os opstaa nogen egentlig Fare. Ved
femten Aars stadig Brug vare de allerede fra Begyndelsen af tynde
Plader i vor Baad blevne betydelig gnavede af Tidens Tand. Hvis
Hvalen med sin umaadelige vis inertiæ var kommen op fra Dybet
og havde truffet Baaden med sit Hoved, vilde den ganske vist have
stødt Hul i den. Det gjaldt derfor at holde skarpt Udkig og søge
at holde sig i vederbørlig Afstand.
Endnu en Stund, og den var saa svækket af Blodtab, at den
fra en udsat Baad af kunde dræbes med Landsestik. Ved Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
