Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordmændenes Ishavsfarter. (Morgenbladet. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
østenfor denne, og af Skotten Lamont, der aarlig med sin Dampyacht
«Diana» plejer at besejle Nordishavet. Ved alle disse Expeditioner
ere Kundskaberne om Spitsbergens østlige Øer udvidede.
Fra den lave Kyst, hvor Uralbjergene udsende sine sidste Aaser
mod Nord, skilt ved to Stræder, Jugor-Strædet og den Kariske
Port, og ved Waigats-Øen fra Fastlandet, strækker Novaja Semljas
store Dobbeltø sig i en Halvbue, der omslutter det Kariske Hav,
som mod Nord og Nordost udmunder i det Sibiriske Ishav og mod
Øst og Syd begrændses af Samojedernes Land, der atter mod Øst
begrændses af den Golf, hvori de store sibiriske Floder Ob og Jenisei
udmunde. Over denne Strækning havde man russiske Karter, der
for den sydlige Dels Vedkommende maatte ansees for gode, da de
for en stor Del støttede sig til de af Admiral Lütke i Aarene 1821
til 1824 udførte Undersøgelser. Den nordlige Del derimod var
mere ufuldkomment aflagt paa Kortet; saaledes manglede ganske en
lang Strækning af den nordlige Del af Novaja Semljas Kyst, der
hvor den støder til det Kariske Hav.
Novaja Semlja opdagedes af de hollandske Expeditioner, der
i Aarene 1594 til 1596 under Willem Barents’s Ledelse opsøgte
disse Egne. Den sidste Expedition endte med en sørgelig
Overvintring paa Nordostsiden af Novaja Semlja og Barents’s Død under
Hjemrejsen, der foregik i Baade nordenom Øen. Siden den Tid
har det Kariske Hav været anseet for temmelig utilgjængeligt og
har af den russiske Akademiker Baer faaet Tilnavnet «Europas
Iskjælder«. Russerne ere, som bekjendt, ikke dristige Søfolk, og
kun enkelte Fiskere vovede sig stundom om Sommeren ud paa
dette ubekjendte Hav. Fangstfartøjerne fra det nordlige Norge
begyndte imidlertid tildels at søge østefter, istedetfor til Spitsbergen,
og fandt i Isen vestenfor Novaja Semlja, omkring Øen Kalgujef, et
ret lønnende Fangstfelt. Stedse Stræbende mod Øst, udvidede de
Fangstfeltet til den Kariske Port og Waigats-Øen; men de russiske
Beretninger om den stærke Strøm, som stadig skulde sætte ind i
det Kariske Hav, og som kunde være en farlig Hindring mod
Tilbagerejsen, synes en Tid at have skræmt de norske Skippere fra
at søge ind i selve det Kariske Hav. Den første, som brød Isen,
var Kaptain Elling Karlsen fra Hammerfest, der tidligere havde
udført den før ikke udførte Bedrift at omsejle Spitsbergen; han var
den første, der vovede at sejle ind i det Kariske Hav. I Sommeren
1869 var der en hel Flaade af norske Fangstfartøjer inde i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
