Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordmændenes Ishavsfarter. (Morgenbladet. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hav, og blandt disse var der et, ført af Kaptein Edv. Johannesen fra
Tromsø, der omsejlede næsten hele det Kariske Hav, og paa denne
Tur, hvor han berørte den hidtil ganske ukjendte Del af Novaja
Semljas Østkyst, fandt Havet seilbart i Juli og August Maaneder.
Hermed var Theorien om «Iskjælderen» omstyrtet og et vigtigt Led
føjet til vore Kundskaber om de arktiske Forhold.
Det næste Aar, 1870, blev det Kariske Hav gjennemsejlet paa
kryds og tvers af norske Fangstfartøjer. Edv. Johannesen udførte
dette Aar den første Omsejling af Novaja Semlja, idet han om
Høsten lagde Tilbagevejen fra det kariske Hav rundt om Novaja
Semljas Nordpynt, som han omsejlede uden at hindres af Is. Fra
dette Aar af optræder Spørgsmaalet om Kjendskaben til Forholdene
i disse Egne i et ganske nyt Lys. Ligesom Skibsførere fra det
sydlige Norges Byer allerede i en Række af Aar, efter Opfordring
fra det meteorologiske Institut, havde anstillet meteorologiske
Iagttagelser paa sine Rejser og indsendt samme til Institutet, saaledes
begyndte nu flere af Fangstskipperne fra Tromsø, i hvilken By
Sandsen for videnskabelige Undersøgelser i Ishavet siden de svenske
Expeditioner var vakt og næret, at udføre Iagttagelser over
forskjellige Forhold i de af dem berejste Have. Disse Iagttagelser,
der bleve indsendte til det meteorologiske Institut, bleve her
underkastede en videnskabelig Undersøgelse og senere i en til
Afbenyttelse fuldt færdig Form meddelte til Dr. Aug. Petermann i Gotha,
der efter dem udarbejdede nye Karter og Beskrivelser over Novaja
Semlja og det Kariske Hav.
Det Iagttagelses-Materiale, som de norske Ishavsfarere saaledes
have hjembragt, er ikke lidet og omfatter Gjenstande, der have
baade praktisk og videnskabeligt Værd. Naar man ser hen til, at
Expeditionernes Hoved-Øjemed er at gjøre Fangst, og at egentlige
Videnskabsmænd ikke have medfulgt noget af selve Fangstfartøjerne,
saa maa man skjænke den Flid, Interesse for Videnskaben og
Almenaand, som disse Skibsførere have vist, sin fulde Tak og
Anerkjendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
