- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
536

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det udflyttede Norge. III. (P. Henrichsen. 1868)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kreaturerne Føde paa Rejsen. Over de brede Vogne sattes høje
Træbøjler, der bedækkedes med et Træk af hvidt Lærred. Dette blev
Familiens Bekvemmelighed undervejs. Af saadanne Vogne var det
ikke sjeldent at se en Række af ti — tolv langsomt bevæge sig
henad Landevejen og en ikke ubetydelig Hob Kjør, Kalve og Faar
med deres Vogtere følgende efter. De forskjellige Familier, som
dels før, dels paa Rejsen vare blevne kjendte og Venner, dannede
nu Begyndelsen til nye Settlementer i Vesten paa samme Maade,
som før er skildret. Dette maa dog ikke forstaaes, som om det
er noget almindeligt, at Nybyggerlivets Ro forstyrres paa denne
Maade, da de allerfleste direkte tilflytte de Egne, hvor de siden
finde sit Hjem.

Hvilken Plads de Norske indtage i Samfundet og i sine
Medborgeres Agtelse, er et interessant Spørgsmaal. Forsaavidt de
alene betragtes som Fremmede og Udlændinger, staa de i
amerikanske Øjne i et lidt ufordelagtigt Lys. Amerikanerne ere vante
til at betragte Udlændinger som hørende til de fattige, raa, uvidende
og betrængte Samfundsklasser i Europa, der flygte fra deres
Hjemland, ikke alene for at erhverve sig Livets Udkomme, men ogsaa for
at løsrive sig fra Trykket af despotiske Regjeringer og Adelsvælde,
og for at nyde Frihed og uindskrænket Adgang til at skabe sin
egen Lykke og Fremtid. Tydske og Irske ere saa overvejende i
Antal, at naar der tales om Udlændinger — foreigners — mener
man overhovedet blot disse, efter hvem alle de øvrige bedømmes.
Naar man nævner en Tydsker, tænke Amerikanerne sig strax en
Handelsmand, Slagter, Kræmmer, Ølbrygger, Tobaksryger og tyk,
fed Drukkenbolt i Almindelighed. Begrebet Irlænder fremkalder
Forestillingen om en skidden, lappet, bister liden Figur, der med
Spade og Hakke paa Skulderen og en Brændevinsflaske i Haanden
stadig maaler Gadens Bredde eller falder omkuld paa sin Trillebør.
Det er kun i Vesten, at Nordmændene ere talrige nok til at kjendes
som en egen Race eller faa nogen særskilt Benævnelse. Om disse
høres der sjelden andet end en hæderlig Omtale ligeoverfor de før
nævnte. De ere næsten udelukkende Gaardbrugere eller
Haandværkere, og med deres sædvanlige Tilbageholdenhed tiltrække de
sig liden Opmærksomhed uden ved deres Arbejdsomhed og
Dygtighed. Man har neppe andet at udsætte paa dem, end at de for
sjelden vaske sig, og at de drikke sig fuld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free