Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det udflyttede Norge. IV. (H. Preuss. 1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden vendte tilbage til Norge. For at afhjælpe Mangelen paa
Præster besluttede Synoden endelig at oprette en egen højere
Læreanstalt; denne grundlagdes i 1861 og bærer Navnet «Det norske
Luther-College i Decorah». Den svarer nærmest til vore
Latingymnasier, og fra den gaa de Elever, der ville studere Theologi,
over til et af de tvende tydske theologiske Seminarier i St. Louis.
Hvad der især er ejendommeligt for den amerikanske Frikirke,
saadan som vi finde den blandt Nordmændene i de Forenede Stater,
er den stadige Vexelvirkning mellem Præst og Menighed, det Liv
og den Interesse, der følger af den sidstnævntes i videst mulige
Omfang udøvede Selvstyrelse. Der hvor Menighedernes Lægmænd
ikke blot have Ret, men stadig opfordres, ja ligesom af en
Selvopholdelsesdrift for Samfundstilværelsens Skyld nødsages til kirkelig
Selvvirksomhed, til umiddelbar Deltagelse i de særskilte
Menigheders som i hele Kirkesamfundets Anliggender og Styrelse, der
maa naturligvis en større kirkelig Interesse blive raadende, en mere
levende Menighedsbevidsthed gjøre sig gjældende, et rigere og stærkere
Menighedsliv udvikle sig. Der hvor en jevn og stadig Sam- og
Vexelvirken mellem Menighedens Tjenere og dens øvrige Lemmer
finder Sted, udvikler der sig ogsaa mellem begge et fortroligere,
inderligere Forhold. Det er især i tvende Henseender, at denne
klarere og stærkere Menighedsbevisthed og kirkelige Interesse
træder for Dagen. For det første er ethvert Menighedsmedlems
Forpligtelse til saavidt muligt at «prøve Aanderne, om de ere af
Gud,» inden de ældre, bedre betjente Menigheder kommen til
almindelig Anerkjendelse, og som Følge deraf beflitte ogsaa mange
af Menighedslemmerne sig paa at efterleve denne Formaning og at
blive mere og mere dygtige til at følge den. De ville ingenlunde
tage alt for godt, hvad det kan falde en Præst ind at prædike for
dem; de ville ikke gaa ind paa den Opfatning, at han alene bærer
Ansvaret, om han i Stedet for eller ved Siden af Guds Ord prædiker
sine egne Tanker, Menneskepaafund og Vildfarelse. Og dog er det
saa langt fra, at der inden Menighederne har vist sig nogen
almindelig Tendents til at misbruge denne Myndighed, at man snarere
maa give dem det Vidnesbyrd, at de undertiden have vist
Overbærenhed og Taalmodighed ligeoverfor Herskesyge og
Ufordragelighed fra Præstens Side, selv da, naar strengere Forholdsregler vel
kunde have været paa sin Plads. I Forbindelse hermed staar ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
