Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537— 18 14]. 11
Land nævnet som et es;et Rige; de saae fremdeles deres
O O "
Konge komme til dem for at lade sin Ret til Thronen
bekræfte efter gammel Skik. Fiedrik den Anden sendte i
Aaret 1582 sin Cantsler Niels Kaas foruden flere andre
Rigsraadet1 til Norge med en Instrux, hvori det hedder,
at „de skulde af deres medbegavede Forstand og
Beskedenhed andrage, hvad endelig høivigtige Aarsager og
Tilstand Danmarks Riges Raad havde bevæget og synderlig
foraarsaget til forgangen Aar at kaare Hertug Christian til
Konge; og siden skulde de foreholde de Norske Stænder
og af dennem begjære, at de for slig Leilighed og for deres
egen og deres Fædreneriges Gavn vilde bevilge og
samtykke høimeldte Fyrste til Konning over disse tvende
Kongeriger." I Stændernes Forsikkringsbrev hedder det: „Af
saadanne vigtige Aarsager, som forskrevet staaer, have vi
samtligen med vor frie Villie, velberaad Hu, Hjerte og Mod
bevilget og samtykt høibemeldte Prins Christian høibemeldte
kongelige Maiestæts Søn til Danmarks og Norges Konge at
blive og være."*) Den Norske Almue kjendte af hine
„høivigtige Aarsager" kun een, nemlig Arveretten; men til denne
støttede ogsaa Kongerne sig. Christian den Fjerde lod
saaledes sin Søn hylde som Norges Arveprinds til Trods for
Rigsraadets Modstand, som derved berøvedes al
Myndighed i de Norske Anliggender.**) Iivor viser sig nu i alt
dette Følgerne af hiin Statsomvæltning, som blev bebudet
paa en saa truende Maade? De vare ialfald ikke store, og
Folket kunde dengang neppe have Syn derfor. Der
klagedes vel over, at Danske Mænd indsattes i Landets Embeder;
men dette havde Normændene allerede under Calmarunionen
maattet taale. Der klagedes over, at Kongen sjelden kom
til dem; men ogsaa hertil vare de længe vante. Hvad de
ikke følte, det, var, at der var tilføiet deres Land en For-
*) Norske Tegneiser. Mnscr. paa det kongelige Bibliothek i
Kjøbenhavn.
**) S. Christen Skeels Dagbog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
