Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
I. E. Sars.
som gjorde sig gjældende hos det Norske Folk, at
Spørgsmaalet om Arveregjeringens Indførelse betragtedes som
noget, der alene vedkom Danmark, og at Normændene kun
gav sit Samtykke til den Forandring, som havde fundet
Sted, uden selv at tage nogen Deel deri.
I det Brev, som Kongen udstedte til de Norske Stænder
i Anledning af hvad der var foregaaet paa Rigsdagen i
Kjøbenhavn, hedder det blandt andet: „Eftersom Danmarks
Riges Stænder ved en frivillig og eendrægtig Samtykkelse have
forandret dette vort forrige Valgrige til at blive herefter et
Arverige, saa have vi for godt anseet denne til vort Huses,
Rigers og Landes Velfærd sig strækkende Forandring til
Efterretning for alle vores kjære, troe Undersaatter i vort
Rige Norge at lade forkynde, ingenlunde tvivlende om, at
de jo alle, som i disse sidste Krigstider og saa selsomme
Fristelser, hvilke endog den Standhaftigste kunde friste,
med en udødelig Standhaftighed have ladet see, vores
Regjering for al fremmed at præferere, samme Forandring
med Glæde og Fornøjelse ville fornemme." Der er heller
ingen Grund til at betvivle, at jo ogsaa dette blev Tilfælde,
og at de Norske Stænder, saavel Adel som Bønder og
Borgere, gjerne gav sit Samtykke til en Forandring, som alene
syntes at vedkomme dem, forsaavidt som den styrkede
Kongemagten, hvori de hidtil havde seet sin bedste Støtte.
Den saakaldte „Norske" Adel stod vistnok ved Slægtskab
og Svogerskab i nær Forbindelse med de Danske
Aristokrater; men den havde ingen Deel i deres Magt. Trods
sine gjentagne Petitioner om en „christelig og billig
Forordning, Sclci clt Danske og Norske Adelsmænd, der ere af
nogen Merite, lige med hinanden maatte forfremmes," og
trods sine Forsikkringer om „Dansk Patriotisme" var den
altid bleven tilsidesat og udelukket fra Rigsraadet og de
høje Embeder. Den tabte saaledes Intet ved
Enevoldsre-gjeringens Indførelse og havde følgelig ingen Grund til at
være misfornøjet. Om det øvrige Folk gjælder udentvivl
det samme i 1660 som i 1536 og ved saamange tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
