Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
I. E. Sars.
tilsammen. De Bestemmelser, hvorved Lovgivningen havde
værnet om Lejlændingens Rettigheder og beskyttet ham
mod vilkaarlig Behandling, bleve ikke forandrede til Fordeel
for de adelige Jorddrotter. Regjeringen gjorde sig
tvertimod, — hvad der i det Følgende nærmere skal paavises, —
fortjent af at skjærpe og udvide dem; den søgte at afhjælpe
de Misbrug, hvortil Bygselcontracternes Ufuldkommenhed
gav Adgang, og modarbejdede derved Adelens Magt, som
den ved sine Privilegier paa samme Tid søgte at befordre.
Ingen laf de Aarsager, som bevirkede, at
Enevoldsre-gjeringen i Danmark brugte sin Magt til at forværre
istedetfor at afhjælpe Samfundets Brost, gjaldt saaledes Norge.
Den saakaldte højere Adel maatte, hvad enten den
oprindelig bestemtes til at danne en Modvægt mod det gamle
Ari-stocratie eller kun til en Pryd for Kongens Omgivelser,
væsentlig blive knyttet til det Rige, hvor Hoffet havde sit
stadige Opholdssted. Grevskaber og Baronier lod sig
desuden vanskelig oprette i ’et Land som Norge, hvor
Jordejendommene allerede dengang vare saameget udstykkede.
Deres Antal her oversteg derfor aldrig tre, medens der i
Danmark blev oprettet nogle og tredive. Regjeringens
Politik: at støtte sio- til Herremændene 02; udvide deres Pri-
Ö o
vilegier, at befordre Oprettelsen af nye Sædegaarde for
derved at sikkre sig en ordentlig Oppebørsel af sine
Indkomster, fremkaldtes ved den store Armod og Afhængighed,
hvori Danmarks Bondestand var nedsunken. Men denne
„Rentekammerklogskab," som Riegels kalder den, var baade
unødig og uanvendelig i Norge, hvor den største Deel af
Landet ejedes af fuldkommen uafhængige og i Regelen
udentvivl ogsaa ganske velstaaende Bønder, hvor
Lejlændin-gerne ikke vare udsugede ved vilkaarligt opskruet Hoverie
eller andre Afgifter og hvor det paa Grund af Odelsretten
og Landets naturlige Beskaffenhed var meget vanskeligt at
samle større Jordegodser. Man finder ogsaa, at
Regjeringen her fulgte en ganske anden Fremgangsmaade, — den
nemlig, som reent financielle Hensyn maatte gjøre til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
