Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 11
naturlige: at formindske det priviligerede Jordegods
saameget som muligt og derved forøge de Kongen tilkommende
Skatter. Forordningen af 25 December 1682 indskjærpede,
i Modsætning til hvad der fandt Sted i Danmark, at en
adelig Sædegaard, for at nyde Skattefrihed, maatte have
været det fra 1639 eller derover, og at den tabte samme
ved at gaae over i en Borgerligs Hænder enten som Pant
eller Ejendom. Paa Grund heraf formindskedes de
privilegerede Herregaardes Antal mere og mere og, medens man
kan regne, at der før Souverainitetens Indførelse fandtes
henimod 100 saadanne, var der imod Slutningen af forrige
Aarhundrede neppe mere end nogle og tyve igjen, hvoraf
kun Halvparten ejedes af Adelige, Resten af særskilt
priviligerede Personer. Den udvidede Skattefrihed, som i 1646
var tilstaaet Adelen og de lige med samme Priviligerede i
Norge, ophævedes ved Forord. 30 Decbr. 1679, og kom for
Sædegaardenes Vedkommende kun til at gjælde visse ældre
Skatters Beløb. Ogsaa deres øvrige Forrettigheder ind-
o o o
skrænkedes eller tabte sig i Tidens Løb, og navnlig
Hals-og Haandsretten blev, da den ikke, som i Danmark, var
forbunden med Birkeret, efterhaanden, ved Retsplejens
Forbedring og Afskaffelsen af adskillige Bøder, en Byrde, som
man søgte at unddrage sig, saa at Regjeringen enddog ved
en Forordning [af 6 Decbr. 1743] under Straf maatte
ind-skjærpe Vedkommende deres Pligt i saa Henseende. De
Spirer til en priviligeret Adelsstand, som havde indsneget sig
i det 16de og Begvndelsen af det 17de Aarhundrede, blev
CT G«/ 7
saaledes efter Enevoldsmagtens Indførelse ganske tilintetgjorte
eller faldt bort af sig selv, fordi de vare uden Rod og uden
Sammenhæng med den øvrige Samfundsorden. Nogen
synderlig Udvikling opnaaede de aldrig og kunde vel heller
ikke have opnaaet den i et Land af Norges Beskaffenhed;
men herifra maa dog en stor Deel af det Søndenfjeldske,
den rigeste Deel af Landet, undtages, og i ethvert Fald var
det et Fremskridt, at en for Nationens hele Udvikling
fremmed Institution, der var opstaaet under Indflydelse af et an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
