Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 13
despotisk eller vilkaarlig Aand. Under Fredrik den
Tredies svage og uduelige Eftermænd var Kongemagten lidet
fremtrædende, hvorimod de saakaldte Regjeringskollegier,
der oprettedes umiddelbart efter Souverainitetens Indførelse,
blev det bestemmende Led i Statsstyreisen og gav denne
sin Charakteer. Allerede Provisional-Ordonantsen
forudsætter, at Kongen ikke maatte afgjøre noget
Regjeringsanlig-gende paa egen Haand, men efter Overlæg med sit Konseil
og med Kollegierne, under hvilke de forskjellige Dele af
Administrationen var henlagt, og dette var en Regel, fra
hvilke man i den følgende Tid sjelden tillod sig at afvige.
Alene Griflenfeldt og Struensee, som dog begge bleve
styrtede efter et kortvarigt Ministerium, regjerede ganske
absolut i Kongens Navn, idet de indskrænkede Kollegialvælden
og ophævede Geheimeconseillet eller udelukkede det fra
Deeltagelse i Statsstyreisen. Forøvrigt blev det ved
Pro-visionalordonantsen givne Grundlag fastholdt og videre
udviklet, saa at Kollegierne i alt, hvad der angik den indre
Styrelse, vare de egentlig raadende, medens Kongen som
oftest indskrænkede sin Virksomhed til at underskrive, hvad
der blev ham forelagt af disse og af Geheimekonseillet. Et
saadant System var udentvivl i mange Henseende
forderve-ligt. Bureaucratisk Smaalighed og Formalisme blev derved
Styrelsens meest fremtrædende Egenskaber, medens det
indviklede collegiale Maskinerie, hvorved enhver, selv den
ubetydeligste Sag blev udhalet i det uendelige, da den skulde
gjennemgaae saamange Instantser, lammede al Kraft og al
Virksomhed. Men det havde ogsaa sine gode Sider. Hvis
Bureaucratiet udmerker sig ved Smaalighed, udmærker det
sig ikke mindre ved streng Retsfølelse, og gjennem
Colle-gierne var det en Skranke mod Vilkaarlighed og mod
lovløst Dispotie, som under en udelukkende personlig eller
Cabinetsregjering let kunde have faaet Indpas. Skjønt
Kongen ifølge den nye Constitution alene stod under Guds
Lov og kunde sætte sig udover den menneskelige, naar det
saa behagede ham, blev denne Magt dog paa en vis Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
