Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [153 7 —1814]. 35
fra Oldtiden, fra den lyse Periode i vor Historie, som gik
forud for Calmarunionen, da Norge, i Modsætning til
Nabostaterne, var i Besiddelse af en kraftig, folkelig Regjering
og en for sin Tid magelos Lovgivning, og for en Deel
har ganske vist ogsaa dette været Tilfælde. Men
Calmar-unionens og Reformationstidens Omvæltninger ligger
imellem; et Tidsrum af tre Aarhundreder, da Styrelsen var
uden al Kraft og Retsplejen i den maadeligste Forfatning,
gik forud for Souverainitetens Indførelse og maatte have
udøvet en dybt indgribende Virkning paa Folket og
Samfundets indre Tilstand. — Ikke blot den gamle Lov, men
ogsaa, og i endnu højere Grad, de indtil Souverainitetens
Indførelse bestaaende Retsinstitutioner, var efterhaanden
bleven forældede og uskikkede til at opfylde sin
Bestemmelse. Et Slags Jury, Lagrettesmændene, dømte i første
Instants, men at denne Institution, trods sin folkelige
Cha-rakteer og Oprindelse, frembød saare liden Garantie for
en ordentlig Retspleje og at den gav Anledning til langt
hyppigere og langt værre Misbrug, end der kunde finde
Sted, da faste Dommere bleve ansatte ved Underretterne,
er udenfor al Tvivl. Det stadfæstes saavel ved de mange
Fxempler paa uretfærdige Domme, som bleve fældede af
uvidende Lagrettesmænd og hvorved mange, endog uden,
Beviis og mod Lovens udtrykkelige Ord, bleve dømte fra
Livet*), som ved de gjentagne Forordninger, der udstedtes
*) S. Samlinger til det Norske Folks Historie I. 246 og Norske
Samlinger II. 31 ff. Den paa sidste Sted anførte Dom
hvorved 5 Bønder af Guldalen bleve dømte fra Livet og
virkelig henrettede, fordi de paa Almuens Vegne vare rejste
til Kjøbenhavn for at klage over den berygtede Ludvig
Munk, dengang Lehnsherre i Throndhjem, er navnlig et
skrækkeligt Exempel herpaa. Det var Lagrettesmænd, valgte
blandt Almuen, som afsagde denne Dom og hvis Ukyndighed
i Loven blev et Redskab for Ludvig Munks Tyrannie. Men
saaledes gik det vel ofte, og i flere kgl. Forordninger fra
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
