Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 39
fremad. I den ovenfor citerede, samtidige Beretning om
de Lofthusiske Uroligheder, som findes i „Minerva",
udhæves det blandt andet som noget, „der maa give et
feilagtigt Begreb om Fjeldfolkets Charakteer", at, „uagtet de,
der gave sig an som Lofthuses Tilhængere, for det meste
vare de fattigste blandt Almuen, Drenge, Daglonnere,
Mennesker, der intet eiede i denne Verden, altsaa det, som
man ethvert andet Sted havde fundet at være, hvad
Franskmanden kalder Canaillen, alt dette uagtet., viste denne
sammenstimlede, urolige og, det som mere er, trængende
Almue saamegen Sædelighed, at man aldeles ikke har hørt
Rygte om nogen Udsvævelse, Voldsomhed, Røveri eller
Plyndren, Rygter, hvilke man efter Sedvane vist ellers ej
havde glemt at udvide." Paa et andet Sted hedder det:
„den 1 October skulde Thinget holdes i Lillesand, nær
ved Lofthuus’s Hjem. Det var meget formodentlig, at
den urolige Almue ikke vilde være rolig ved en Rets
Holdelse af just de Betjendte, mod hvem den var opbragt.
Men en Ret sættes i Kongens Navn; der skal meget til,
inden Normanden foretager noget, der kan have Anseelse
af at fornærme dens Helligdom." — Om Opløbet i
Anledning af Extraskatten er det fortalt, at det fremkaldtes
ved en hos Bønderne ganske rimelig Misforstaaelse, som
bragte dem paa den Overbeviisning, at Embedsmændene
udsugede dem imod Regjeringens Villje paa en ulovlig Maade,
og saaledes maa overhovedet disse Begivenheder ingenlunde
betragtes som Yttringer af den samme Lovløshedens Aand,
der engang var den raadende. Det var i Tillid til at de
havde Loven og Kongens Villje paa sin Side, at Bønderne
rejste sig i 1763 og 1786, skjønt de vistnok betjente sig
af ulovlige Midler til at værge sin Ret. Men der er et
stort Skridt herfra til det Anarki, den Trods imod
Øvrigheden og Slaphed i alle Retsforholde, söm fandt Sted i
den nærmeste Tid efter Reformationen.
Dette Tidsrum synes overhovedet i enhver Henseende
at have været det mørkeste i vort Fædrelands Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
