Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
I. E. Sars,.
soner, som kunne bruges i Gudsords Tjeneste": „at det er
vidt belegen at hente her fra Universitetet de Personer,
som der skulle bruges, en Part og, som her (d. e. i
Danmark) ere fødte og ere komne til nogen Forbedring, findes
ikke at ville lade dennem bruge for den Fortjeneste, som
der vanker"*;. Det var under saadanne Omstændigheder
ganske naturligt, at man ikke tog det saa nøje med de
Personer, hvem de ledige Kald bleve betroede, at der ikke
blev stillet høje Fordringer, enten i Hensyn til deres
Kundskaber eller i andre Henseender. I Danmark hjalp man
sig i den første Tid efter Reformationen, i Mangel af
Studenter, med saadanne Lægfolk, som til Nød kunde
forelæse Almuen en Postille og afsynge den dengang endnu
brugelige latinske Messe; men, medens der i dette Land
snart blev et tilstrækkeligt Antal Studenter til at besætte
de ledige Embeder med, var man i Norge endnu et heelt
Aarhundrede efter Reformationen ikke kommen videre.
Først ved Christian den Fjerdes Norske Kirkeordinants af
1607 blev det bestemt, at ingen herefter skulde ordineres
til noget Presteembede, „medmindre han tilforn nogle Aar
flittigen og vel haver studeret udi Vort Universitet udi
Vor Kjøbsted Kjøbenhavn eller et andet lovligt
Universitet og er skilt derfra med Rectoris gode Testimonio".
O o
Imidlertid blev denne Bestemmelse længe kun slet
overholdt, og man finder, at der i den følgende Tid hyppig
blev tillagt Superintendenten Ordre til at admittere den
eller den Person til et ledigt Prestekald, skjønt han ikke
havde studeret ved noget Universitet, naar han af
Superintendenten var bleven examineret og befunden dygtig til
at forestaae sit Embede, saa at dette endog, idetmindste
nordenfjelds, synes at have været det Sedvanlige**). Uagtet
’*) Frimans Norske Fundatser I. 106; Nyerups Skolehistorie
S. 69.
**) Norske Tegn. paa flere Steder; Arreboes Levnet af Rørdam
I. 99—100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
