Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen mud Danmark [1537 —18 1 4], 61
Hænde, vare skrevne i et Sprog, som han vel omsider
lærte nogenlunde at forstaae, inen som dog endnu den Dag
i Dag er ham fremmed, efterat det i Aarhundreder har
været hans Kirke- hans Skole- og hans Lovsprog. Ogsaa
i denne Henseende altsaa var Almuesmanden i Danmark
saameget heldigere stillet, da han ikke havde nogen
Vanskelighed at overvinde, før han kunde nyde godt af den
Underviisning, som Kirken og Skolen tilbød ham.
Ikke destomindre er det udenfor al Tvivl, at de
Norske Bønder i forrige Aarhundrede i Oplysning
ingenlunde stod tilbage, og, hvad moralsk Udvikling overhovedet
angaaer, enddog stod langt over sine Standsbrødre i
Danmark. Ældre Forfattere, og navnlig Danske, berømme i
de stærkeste Udtryk deres Vittighed, deres kløgtige Svar
og Spørgsmaal, deres Nemhed og Lyst til at lære.
Pontoppidan fortæller saaledes i sin Norges naturlige Historie,
at han paa sine aarlige Visitationsreiser i Bergens Stift
(hvor han, som bekjendt, en Tidlang var Biskop), „med
lige Forundring og Fornøjelse erfarer, hvor nem den Norske
Ungdom er til i kort Tid at lære en maadelig Bog udenad
og hvor godt Begreb den kan gjøre sig om Ordenes
Indhold, især siden Skolevæsenet nu overalt er nogenledes sat
istand." Pontoppidan har ogsaa angivet den rette Grund
hertil, naar han siger: „Det Fortrin, som den Norske
Bondealmue unægtelig har fremfor sine Lige i de fleste andre
Lande, nemlig ingenia vivida, fervida et ad altiora erecta,
tilskriver jeg, næst Luften, Sindets behagelige Smag og
Følelsen af sin Frihed fra Hoverie og al saadan Tvang til
O O
fremmed Tjeneste. Hver Norsk Bonde, særdeles en
Odels-mand, som kan udrede sin Skat, besidder sin Gaard med
samme Frihed som Herremanden sin. Incren tvinger eller
styrer ham i hans Foretagende, uden hans egen Indsigt i
Arbejdets Fornødenhed og Nytte. Dette giver ingenia
liberiora og hvis artes liberales her havde lige subsidia,
tvivler jeg ikke paa, at de jo kunde drives meget vidt,
og blandt et lige Tal findes ulignelig flere exstante ingenia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
