Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen mud Danmark [1537 —18 1 4], 63
en Rest af den gamle nationale Adel tilbage, som man
finder omtalt i Skildringer fra det forrige Aarhundrede.
Visse Ætter node en fortrinlig Anseelse og øvede et Slags
Myndighed i Lighed med Oldtidens Herser, saa at
Enhver, der vilde have noget udrettet hos Almuen, først
maatte henvende sig til dem og søge at vinde dern for
o c o
sig. Nogle af disse Storbønder udledede sin Herkomst
o o
lige fra de gamle Konger og satte ikke mindre Priis paa
sin høje Byrd end nogen Adelsmand med Skjold og Titel.
Pontoppidan fortæller saaledes, at det endnu paa hans Tid
ikke var usedvanligt, at man i en Ligprædiken over en
Bonde hørte hans saakaldte Ahner opregne. Denne
Adelsstolthed havde idetmindste forsaavidt en god
Virkning, som den bidrog til at vække Sands for historisk
Læsning hos Bonden, hos hvem Strævet for det daglige
Livs Ophold ellers gjerne plejer at udslukke enhver
aandelig Interesse. Peder Claussøns Snorre har altid været
en Yndlingsbog for den Norske Almue og savnedes vel
sjelden paa Hylden hos hine Storbønder, der roste sig af
at nedstamme fra de gamle Konger og Helte, om hvilke
Snorre fortæller. Der var saaledes nok af gode Spirer,
men uden Pleje kunde de dog ikke drives meget vidt.
Lysten til at lære og til at gaae frem i Oplysning, som
allerede dengang udmerkede den Norske Bonde, skjønt
der var gjort saa lidet for at vække den, hjalp ham
vistnok et Stykke paa Vej og bevirkede, at han mangengang
paa egen Haand tilegnede sig Kundskaber, som man
sjelden eller aldrig stødte paa hos Danmarks forkuede Almue.
Men, saalænge der ikke gjordes et Skridt for at hæve det
forsømte Skolevæsen, maatte dog Oplysningen ogsaa i
Norge staae paa et meget lavt Trin.
Et lysere Billede frembyder Udviklingen af Almuens ydre
Kaar, og i denne Henseende er der, navnlig siden Midten
af det syttende Aarhundrede, foregaaet en stor og
gjennemgribende Forandring, som i sine Hovedtræk er velbekjendt, men
hvis Enkeltheder endnu er langtfra at være tilstrækkeligt op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
