Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
I. E. Sars,.
Han kunde nu erhverve selvstændig Ejendom, og, var det
end ikke mueligt for ham selv at naae op til Hauldernes
Trin i Samfundet, var der derimod intet til Hinder for
at hans Ætlinger kunde gjøre det; allerede hans Søn blev
tilkjendt en høiere Plads, og, i Tilfælde af at denne selv
eller hans Fader var kommen i Besiddelse af Odelsgods,
kunde hans Slægt efter faae Generationer blive de
odels-baarne Storbønders Ligemænd. Lejlændingerne kom
saaledes aldrig til at udgjøre nogen afsluttet Stand eller Kaste;
en Lejlænding kunde blive Odeismand, naar Lykken var
ham god, ligesom omvendt den Odelsbaarne stundom
nødtes til at bruge anden Mands Jord, og denne Bevægelighed
i Samfundets Klasser medførte, at ingen enkelt af dem
kunde tilrive sig Herredømmet over de andre, at ingen
personlig Ufrihed kunde opkomme, men at tvertimod alle
i lige Grad fik Ret til Lovens og Samfundets Beskyttelse.
1 Overeensstemmelse hermed har ogsaa den gamle Norske
Lovgivning omfattet Lejlændingen med en for hiin
Tidsalder højst merkelig Omhu og sørget for, at han ikke
maatte undertrykkes af sin Jorddrot ved nøje at bestemme
begges gjensidige Pligter og Rettigheder. Men, om der
end saaledes til ingen Tid kan drages nogen Parallel
mellem de frie Norske Lejlændinger og den i mere eller
mindre Grad trælbundne Danske Bondestand, er det dog
vist, at ogsaa hines Stilling har været underkastet mange
Forandringer og at den navnlig ved Begyndelsen af det
her omhandlede Tidsrum var langt mindre god, langt mere
usikker og afhængig end den senere blev det.
Norges ældre Lovgivning kjendte egentlig intet til
Bygsel efter det nu gjængse Begreb herom, men kun Leje
af Jorden paa en vis bestemt Tid, eller, som det kaldtes,
Aaremaal, d. e. tre Aar, efter hvilken Tids Forløb
Con-tracten ansaaes hævet for begge Parter, og Lejlændingen
maatte da, om han ønskede at beholde Gaarden, leje den
paa nyt. Dette Forhold var vistnok fuldkommen
betryggende med Hensyn til hans personlige Frihed; det var en
Contract, for hvilken Loven havde givet nøjagtige Bestem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
