Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 69
meiser, som ingen af Parterne kunde bryde eller overtræde
uden derved ogsaa at løse den anden fra sine
Forpligtelser, som det derimod stod enhver af dem frit for at
opsige, naar han ikke fandt sig tilfreds, og som altsaa
dannede en ligefrem Modsætning til det i Danmark fra
Oldtiden af bestaaende Stavnsbaand. Saalænge
Bygselcon-tracten efter Loven kun skulde gjælde 3 Aar — og i
Magnus Lagabøters Landslov er det endog udtrykkelig
bestemt, at ingen Ombudsmand maatte bortleje Jord paa
længere Tid — maatte den dog, hvor billige og nøje
bestemte dens Vilkaar forresten vare, sætte Lejlændingen i
et langt mere underordnet og afhængigt Forhold til sin
Jorddrot end der blev Tilfælde, da Livsbygsel, grundet
paa den samme Gjensidighed i Pligter og Rettigheder, var
almindelig gjældende. Hans Stilling kunde nærmest
sammenlignes med Huusmændenes nuomstunder eller med en
Forpagters, da den bortlejede Jord fremdeles blev betragtet
som Jorddrottens fuldkomne Ejendom, hvilken han kun
midlertidig lod en anden bruge.
I Overeensstemmelse hermed bestod ogsaa Indtægterne
af ßygselgods i den ældste Tid udelukkende i Landskylden,
som erlagdes aarlig og hvis Størrelse det var overladt til
de contraherende Parter selv at komme overeens om, uden
at Lovgivningen havde indladt sig paa at fastsætte
nogensomhelst Grænse. Men omtrent ved Midten af det
trettende Aarhundrede skete der en Forandring heri.
Ledingen gik nemlig nu over fra at være en reent personlig
Skat, der udlignedes efter Mandtallet, til en reel Byrde,
som paahvilede Ejendommene og hvis Størrelse rettede
sig efter Landskyldens. Det maatte herefter ligge i
Jorddrottens Interesse, at ikke denne forøgedes, da hans
Ejendom derved blev saameget højere skatlagt, hvorimod han
søgte at holde sig skadesløs ved at betinge sig forud en
Sum Penge af den, til hvem han bortlejede sin Gaard.
Saaledes kom Bygselpengene, eller, som de ogsaa, efter
Dansk Brug, kaldtes: Indfæstningen eller Stedsmaalet, ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
