- Project Runeberg -  Norge under Foreningen med Danmark 1537-1814 /
70

(1858-1865) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

I. E. Sars,.

blandt de jorddrotlige Rettigheder. Magnus Lagabøters
Landslov omtaler allerede hiin Skik under Navn af
„jarbar-mutar" og forbyder strengelig Enhver at modtage saadanne
„Stikpenge" for at bygge Nogen enten Kongens eller
Privatmands Jord, da det var at besvige Kronen for dens
Indtægter, hvilket Forbud senere gjentoges i en Retterbod
af 1297*). Ikke destomindre gik det snart over til en
fast Vedtægt og i samme Forhold, som Landskylden ved
Prisernes Forandring og Ejendommenes Stigen i Værd
blev et mere og mere utilstrækkeligt Vederlag, maatte
Bygselsummen tiltage i Størrelse. Men derved blev ogsaa
en Forandring i den hidtil bestaaende Bygsellovgivning
end mere nødvendig. Saalænge nemlig Landskylden var
den eneste Afgift, som en Lejlænding havde at udrede til
sin Landdrot, skete der ham ingen egentlig Uret, om han
blev udsagt af sin Gaard ved Aaremaalets Udløb, da han
ikke havde erlagt noget udover hvad der netop gjaldt for
denne Tid. Anderledes maatte derimod Forholdet blive,
naar han desuden ved Gaardens Tiltrædelse havde udredet
Bygselpenge. Disse skulde vistnok, som en Slags
Erstatning for at Landskylden ikke blev forhøjet, heller ikke
gjælde mere end det af Loven bestemte Aaremaal, men,
da det udentvivl fra gammel Tid var det sedvanlige, at
en Lejlænding beholdt sin Gaard, saalænge han levede og
opfyldte sine Forpligtelser, kan det neppe betvivles, at
Bygselsummen i Virkeligheden beregnedes for en længere
Tid, og at den var, om end ikke saa stor som den vilde
have været, saafremt Livsbygsel havde været gjældende,
dog meget større end i Forhold til Aaremaalets Længde.
Dette synes allerede at fremgaae deraf, at Tredieaarstagen,
d. e. den Pengesum, som Lejlændingen udredede til sin
Jorddrot, naar han bygsiede Gaarden paanyt, efter gammel
Vedtægt kun bestod i en forholdsviis ringe Kjendelse,
hvilket forudsætter, at det egentlige Vederlag allerede var

*) Norges gl. Love. III. 29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:33:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgedmark/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free