Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 75
halv Skat, hvilket tyder paa, at de maae have været
temmelig haardt betyngede med Arbejde. Den Norske Adel
har rimeligviis ogsaa tidlig, efter Dansk Mønster, begyndt
at bruge sine nærmest boende Lejlændinger til
Sædegaar-denes Dyrkning; dens Ugedngstjenere nævnes allerede i
det sextende Aarhundrede, men fik dog, som tidligere
bemerket, først ved Midten af det følgende Skattefrihed*).
Naar en af Kronens Avisgaarde blev solgt eller paa anden
Maade overdraget til en Adelsmand, plejede sedvanligviis
ogsaa det til samme hørende Ægt og Arbejde at følge
med i Kjøbet. Den nye Ejer skulde vistnok, hvad dette
angaaer, holde sig gamle Vedtægter efterrettelig; men man
G 7 ~ <TJ o C^ j
seer dog, at der gjordes Forsøg paa at overskride dem**),
*) Yed et Kongebrev af 2 0 Juni 1610 (N. Eegist.) blev det
bevilget Adelen i Akershus Lebn, at dens Bønder,
„saamange den selv havde Bygsel af og boede indtil 6 Mile
nær dens Hovedgaarde", maatte forskaanes for at arbejde
til Akershus Slot eller Kronens Avisgaarde, „paa det Adelen
desbedre kunde holde sine egne Gaarde og Avl ved Magt
og ikke agtes og holdes som andre Odeismænd, som ingen
Adelsfriheder haver".
**) I Herredagsprotocollen for 157 8 findes en herom handlende
Sag. Adelsmanden Fredrik Lange, som gjennem sin
Svigerfader Hans Pedersen Basse var kommen i Besiddelse af den
Kronen forhen tilhørende Avlsgaard Sem paa Eker (Kraft,
topog. Beskr. II. 17 7), klagede over at de til Sem
„liggende" Bønder ikke havde villet udføre sit skyldige
Høstarbejde, men vare gaaede hjem derfra uden hans Tilladelse.
Lagmanden havde nægtet at dømme i denne Sag, da
Bønderne først vare gaaede hjem, efter at bave udført, hvad
der ifølge gammel Vedtægt paahvilede dem, og Fredrik
Lange saaledes ikke havde havt Bet til at fordre mere, —
og fik deri Herredagens Medhold. — Man seer af dette
som af andre lignende Exempler, hvorledes Danske
Adelsmænd søgte at. faae Bondetyrraniets Sedvaner indførte ogsaa
i Norge. Hvad Hovedsagen angaaer, blev det vel forgjæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
