Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
I. E. Sars,.
i sin Magt at tvinge dem til at forblive paa sine
Ejendomme, kunde han vel opskrue Landskyld og Bygselsum
over hvad der var billigt, men var dog, for at beholde
dem, nødt til at sætte en Grænse derfor og tage et
Hensyn til sine Lejlændingers Tilfredshed, som den Vornedes
Herre ganske kunde sætte sig udover. Der var imidlertid,
som vi have seet, nok af Misbrug og Mangler, og det er
7 o ö c ’ o
en Fortjeneste, som tilkommer den Danske Regjering, at
have bidraget, baade før og efter Souverainitetens Indførelse,
til at. forbedre Lejlændingernes Vilkaar og paa en endelig
og tilfredsstillende Maade betrygget deres Retsstilling.
Det vigtigste Skridt i saa Henseende, var Indførelsen
og Ordningen af Livsbygsel. Dette Forhold kunde, som
bemerket, forsaavidt siges at have bestaaet fra gammel Tid,
som Lejlændingen i Regelen beholdt sin Gaard, saalænge
han levede, og erlagde en Bygselsum i Overeensstemmelse
hermed; men det havde ingen Garantier og ingen Plads
i Lovgivningen. Det var saaledes en Ret, som det her
gjaldt at sikkre. Den første, dertil sigtende Bestemmelse,
findes i Christopher Hvitfeldts Reces af 1544*) og lyder
saaledes: „Formedelst den store Klage og Kjæremaal, som
ofte tidt og endnu senest paa Lagthinget været haver og
endnu dagligen klages, hvor den menige Landbo besværes
med den Jordemuder hvert tredie Aar at give deres
Landsherre og at den ene kjøber den anden af, desligeste saa
ofte som Ombudsmanden afsættes, da holdes deres Bygning
ikke, enddog at de have taget Jorden, derfor have Vi paa
Kgl. Majts. Vegne og gode Behag det Brev ladet udgaae
i saa Maade som efterfølger: at, naar nogen Bonde lejer
nogen løs Jord, da skal han blive i Landdrottens Minde
som de overeens komme kunne, og siden der at boe
saalænge som hannem lyster og han giver sin skjellige Aabod
og er grandhæv og giver sin Landboveitsle hvert tredie
Aar af Jordens Afvoxt. Men beklages Landbonden for
*) Krag, Chr. III.s Hist. II. 3 7 7 — 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
