Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 79
slige disse forskrevne Stykker, da skal derom gaae som 6
eller flere svorne Mænd kunne forefinde, enten de sige
ham af Gaarden eller at bøde med Penninge, og ikke
skal Landdrotten have Magt herimod nogen at afsætte for-
O O
uden 6 Mænds Dom." Ved Forordning af 8de Januar
1557 og Erik Rosenkrantz Reces af 1565*) gjentoges det
samme Forbud, og bestemtes, „at ingen Bønder udi Norge,
det være sig hvem de tjene eller tilhore, skal efter denne
Dag forpligtet være at fæste sine Gaarde hvert tredie Aar,
men dennem at nyde og beholde, al den Stund de give
og gjøre deres aarlige Rettighed og holder Gaarden ved
Hævd og Magt efter Loven." Paa det sidstnævnte Sted
hedder det, at de forhen udgivne Artikler om Jordbygselen
ikke noksom vare blevne efterfulgte, „meest af den
Aarsag, at der ingen Poen eller Straf var derhos sat for dem,
som samme Artikler kunde bryde og overtræde". Det blev
derfor nu bestemt, „at hvilken Ombudsmand, geistlig eller
verdslig, som afsatte nogen af hans Jord uden Lov og
Dom, skulde være falden til Kongen 8 Ørtuger og 13
Mark i Brevebrud og desuden staae sin Gjenpart en
Tolvmands Dom." Ikkedestomindre vedblev det ældre Forhold,
ifølge hvilket Lejlændingen hvert tredie Aar kunde
aftrænges af sin Gaard, at være almindelig gjældende ved
Siden af Livsbygsel gjennem hele det sextende
Aarhundrede. Regjeringen selv synes at have vaklet mellem begge
og viste overhovedet, ved sine stundom modsigende Bestem-
o 7 c*
meiser og den i Forordninger og Kongebreve ikke sjeldent
forekommende Forvexling af de forskjellige Afgifter, at den
manglede tilbørlig Indsigt i de Norske Landboforholde.
Medens Bestemmelsen i de ovenciterede Recesser, at ingen
7 C5
Lejlænding skulde nødes til at fæste sin Gaard mere end
een Gang, men beholde den i sin Levetid, saafremt han
ellers udredede sine aarlige Afgifter i rette Tid og holdt
Gaarden ved Hævd, atter og atter indskjærpedes ved de
*) Begge hos Paus, 316—17 og 342 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
